- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
199

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af disse dyrebare Midler, tilsidst endog det ypperste af alle:
Diamantpulver. I Løbet af faa Dage nød han for 12,000 Kroner.
Derpaa døde han[1].

*


11



Inden vi forlader Klædedragten, maa vi endnu blot betragte
selve den Maade, hvorpaa Paaklædningen foregik, og hvad
der efter Datidens Begreber hørte til for at være fuldt
paaklædt
og i Orden.

Begreberne herom var naturligvis højst forskellige. Der var
vid Afstand mellem, hvad de mest forfinede og hvad Folkets
Flertal fandt nødvendigt. Men dog lader sig netop her en Bevægelse
spore, hvis Udstrækning og Omfang det naturligvis er vanskeligt
i det enkelte at bestemme, men hvis Retning ikke er til at tage
fejl af. Fremskridtet, som vi hidtil paa alle Omraader af Datidens
Vilkaar har fulgt, lod sig her for en Stund lokke i et Baghold og
paa Vildspor. Forholdet forstaas bedst ved at ses under det
simple Synspunkt: Renlighed.

Samler vi, hvad vi fra forskellige Sider har lært at kende som
de Goder, Datiden enten havde opnaaet eller dog var ved at
tilkæmpe sig, saa bestod disse jo især i Brug af Linned og dermed
Lejlighed til hyppigere at kunne skifte Inderklædning; Brug af
Strømper i Stedet for det ene Par Hoser; Anvendelse af Lagener,
der lod sig vadske; større Varme i Værelset ved Hjælp af
Kakkelovn, i Seng ved Hjælp af Dyner; nemmere Adgang til Vand
og Mulighed for at kunne vadske sig nu, da Haandklæder og
Vadskefade begyndte at blive mere almindelige end tilforn. Maalt
med Nutids Øjne tager alle disse Fremskridt ligesom Fart, og
uvilkaarligt forkorter vi Afstanden til de Forhold, som i vore
Dage er de herskende.

Allerede herved begaar vi en Fejl, thi ethvert Fremskridt
kræver Tid, ofte lang Tid, for virkeligt at mangfoldiggøres og fuldt at
tilegnes. Men hertil kom, at til alle hine Fremskridt svarede et
samtidigt, stærkt Tilbageskridt: Lukningen især i Danmark af de
offentlige Badstuer og den heraf følgende, aftagende Brug af
varme Bade. Paa en højst uheldig Maade droges herved først


[1] Raumer: Hist. Taschenbuch VI 362—70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free