Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
19de Aarhundrede fuldbyrdedes altsaa det, som Renæssancen
havde baaret frem imod og delvis tilstræbt. I de mellemliggende
Aarhundreder havde Befolkningen kun drevet det til at stikke
Foden i Vandet, men finde Vandet for vaadt og derfor klæde sig
paa igen.
Naar vi med dette Kendskab til Udviklingens Gang ser paa
Morgenklædningen i det 16de Aarhundrede, har vi
Forudsætningen til at forstaa og omfordele meget, som ellers vilde
vildlede. De snavsede Tiggermunke i Aarhundredets første Aartier
– hvis hele Morgentoilette bestod i at skutte sig lidt, en Slurk
godt Øl og saa ud for at tigge til Huse – disse fedtede
Fremtoninger, der tilsidst blev Datiden saa modbydelige, at den lod
sig bevæge til derpaa at lave Reformation og skænke Konge og
Adel det rige Klostergods, forekommer ikke os saa meget værre
og frastødende end mange andre. Med Kendskab til den siden
da foregaaende Reformation paa Renlighedens Omraade har vi
lige saa godt et Øje til Farisæerne som til disse Toldere. Vi tror
ikke paa Renheden af Fingrene mod Aarhundredets Slutning,
hvis hele Renselsesproces var lidt Krads i Haaret, Stryg paa
Bagsmækken og derpaa alle fem i Saucefadet. Vi holder os
ærbødig paa Afstand, naar En triumferende melder, at han heldigvis
ikke er som andre, der gaar halvandet Aar med samme Par
Skindhoser; ved Hjælp af to Par Sokker kan han nu skifte
hveranden Maaned og ganske undvære Bad. Og vi bliver ikke
overbeviste, naar Datiden med stille Inderlighed gaar ud fra, at det
bedste, renligste Dampbad, der unødvendiggør hvert andet, er et
Natteleje selvfemte i en dynefyldt Himmelseng.
For os staar med andre Ord Afstanden mellem det 16de
Aarhundredes Begyndelse og dets Slutning, trods alle de virkelige
Fremskridt, alligevel som ringe. For at bruge en fransk og
kongelig Maalestok: Vi ser ingen synderlig Forskel mellem Dronning
Margrete af Navarra og hendes Barnebarn Henrik den Fjerde.
Margrete af Navarra lader i et af sine Kærlighedsdigte den
skønne sige til sin Tilbeder: "Se disse mine dejlige Hænder!
Skønt de ikke har været vadskede i otte Dage, overstraaler de
dog langt Eders." Om Henrik den Fjerde erklærede en af de
mange Kvinder, der stod ham særligt nær: "han stank som et
Aadsel"[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
