Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 316 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storstuen, Badstuen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Legemet, der ifølge gammel Sædvane skiftevis kom i Berøring med
Uldtøj, Skindfelder og Sengehalm, kunde haardt have Tvætning
nødig. Det var derfor en Oldtidsskik ikke blot i Norden, men
hos alle de indvandrede, gotiske og germanske Stammer hyppigt
at tage varme Bade. Middelalderen igennem ansaas det for en
udsøgt Høflighed saavel i Frankrig som i Tyskland at byde den
ankomne Gæst senest Dagen efter hans Komme et varmt Bad[1].


Fig. 269. Badstuen ved Fredriksborg Slot.
(Efter Tegning af Alfred Larsen.)

I Skandinavien havde denne Skik i Tidernes Løb udformet sig
saaledes, at ved det 16de Aarhundredes Begyndelse regnedes
Bade for næsten ligesaa væsentlig en Livsfornødenhed som Mad
og Drikke. Man brugte i sit Testamente at bortskænke saa og
saa meget til fattiges Bespisning, saa og saa meget til deres
Badning.[2]
Det ansaas for en naturlig Kærlighedsgerning
i egen Sorg at sørge for andres Badning: Da f. Eks. Kong Hans
og Dronning Kristine havde mistet deres Søn Frants, lod de i
den Anledning fattige i Odense faa gratis Bad, "Sjælebad",
som det kaldtes.[3]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>