Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 317 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storstuen, Badstuen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selv det, vi nu forstaar ved "Drikkepenge", kaldtes dengang hyppigt for "Badstuepenge".[1]
Som en Følge heraf var Badstuer,
saavel offentlige som private, meget almindelige.[2]
Om de offentlige minder endnu de hist og her forekommende Gadenavne:
Badstuegade, Badstuestræde. Badstue i Hjemmet fandtes hos enhver
nogenlunde velstillet. Det regnedes derfor som en Selvfølge, at
der f. Eks. i den paatænkte Præstebolig til Københavns Frue Kirke
indrettedes en saadan.[3]
Og det er højst sandsynligt, at den saa ofte forekommende Betegnelse,
"Stenstuen", netop har været Navnet paa Badstuen.[4]


Fig. 270. Fmailjen kopsættes.
(Efter Jost Amman 1568.)

Til en Badstues Tilbehør hørte først og fremmest en Ovn og en
Vandkedel. Vandet kogtes enten simpelthen i denne, eller man lagde
glødende Stene deri og kastede Vand paa, ind- til Stuen stod i én
Damp. Et særskilt Badekar synes ikke at have været aldeles nødvendigt,
men fandtes dog vistnok ofte {Fig. 268). Det fornødne Antal Ris turde
derimod ikke mangle.[5] Gulvet kunde ikke være af Ler eller
Jord, da det i saa Fald hurtigt vilde blive til et blot Ælte; det
maatte brolægges.[6] Herfra skrev vistnok Navnet "Stenstue"
sig; maaske det dog ogsaa sigtede til, at man tidlig af Frygt for
Brandfaren ved den stærke Ophedning havde anvendt Sten og ikke Træ i
Badstuens Vægge. I Slutningen af det 16de Aarhundrede blev det Skik
paa Slotte at undgaa Ulemperne af Varmen og Fugtigheden ved at gøre
Gulv, Vægge og Loft, alt af Tin. Saaledes udstyrede vistnok Johan
den Tredje Badstuen paa Stockholms Slot; i hvert Fald lod Frederik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>