Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 315 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storstuen, Badstuen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de øvrige Rum og af den Grund hyppigt været mindre, end man
kunde ønske. Hvor der nu byggedes fra nyt og Evnen tillod det,
anbragte man gerne Storstuen i det øvre Stokværk, hvor Mangel
af Skillerum ikke kunde svække Bygningens Styrke. Det er denne
nye Bygningsskik i Købstadhuse, laant fra Herregaarde og
Slotte, som Sprogbrugen endnu minder om ved at betegne de
øvre Stokværk som "Sal" i Modsætning til det nederste som
"Stue".


Fig. 268. Bad i Badekar.
(Efter Dr. Kungsbergers Kalender. Zürich 1508.)

Husets øvrige Værelser havde, hvor mange de saa end kunde være,
kun liden Interesse, idet de ikke var inddragne til fuldstændigt
Brug. De ventede endnu paa at rykke op og tilbragte Tiden med at
tjene som Gemmesteder, Gæsteværelser i en snæver Vending eller
Soverum til Stadighed for Husets Bestand af Krambodsbetjente
eller Haandværkerens Svende og Lærlinge. Derimod var der et eget
Rum, med ganske ejendommelig Anvendelse, som det 16de Aarhundrede
endnu kunde opvise, og som vi sluttelig skal betragte.

Det var Badstuen. Man vilde meget fejle, hvis man af Datidens
Mangel paa Morgenvadsk sluttede til manglende Sans for Renlighed
i det hele. Sansen herfor var i fuldt Maal til Stede, men ytrede
sig blot i Former, afvigende fra en senere Tids.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>