Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jord, men ved Fest maatte det iføres sin fejreste Dragt, det
blomsterklædte Grønsvær. Om Vinteren lod dette sig ganske vist
kun ufuldkomment gøre, og man maatte da nøjes med et Lag Hø
over Gulvet. Men om Sommeren var der nok af Græs og Løv og
Blomster, og intet Hjem var saa fattigt eller saa rigt, at man
jo strøede dets Gulv, hver Gang der var Højtid.
Denne Oldtids-Skik holdt sig med utrolig Sejghed og det ikke
blot i Skandinavien, men hos alle de gotogermaniske Nationer.
Intet Sted gik man dog saa vidt hermed som i England. En
hollandsk Rejsende, der i det 16de Aarhundrede besøgte London,
er henrykt over den Iver, hvormed man her passede at strø
Gulvene med friskt Græs, Bøge- og Vinløv; ganske vist brugte
man det samme i hans Hjemstavn, men aldrig havde han set det
gennemført som her. En Franskmand fremhæver ligeledes som
noget mærkeligt ved England, at Gulvene stedse er strøede med
Græs og Hø.[1] Man kan derfor ikke tvivle om
Sandheden, naar Paul Hentzner, der i de første Dage af
September 1598 besaa Slottet i Greenwich paa en Søndag, da
Dronning Elisabeth gav Avdiens, beretter, at ogsaa Gulvet i
Avdiens-Salen var paa engelsk Vis dækket med Hø.[2]
Og det er let forstaaeligt, at Shakespeare, vant til disse
Forhold i sit Hjemland, uden videre overfører dem ogsaa paa
andre Lande. Han lader f. Eks. Romeo beskrive et Bal i Verona
saaledes: "De muntre Svende med rappe Fødder tumle Gulvets
Halm".[3]
I Skandinavien synes man at have indskrænket Anvendelsen til
festlige Lejligheder. Dog anbefaledes det under Pest ogsaa at bestrø
Gulvet til daglig og endog fylde Barnets Vugge med Blomster.[4]
Henrik Ranzau, der her som oftere viser os den mest forfinede
Opfattelse, tilraader sine Børn at lægge Mærke til, hvilken
Slags Duft der bekommer dem bedst, og saa strø Gulvet med de
tilsvarende Planter. Han henstiller til deres Valg: Pileblade,
Roser, Violer, Vindrueblade, Merian, Timian, Lavendler samt
Pæreblade og gør dem opmærksom paa, at naar Urterne er ved at
visne, er det heldigt at stænke dem over med Rosenvand,
Citronvand eller Eddike.[5]
Som bekendt har Skikken næsten helt tabt sig i Nordens Byer,
men i Norge og Sverige følger Bønderne den endnu. "I Stuerne
var alting skuret og blankt, Gulvene granbarstrøede; der skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
