Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Norden drevet det saa vidt som i England og Frankrig. Ifølge
Datidens Beretninger var Gulve, indlagte med glaseret Gips og
Alabaster, overordentlig hyppige her,[1] en Hyppighed,
der synes at have afsat Mærke i selve Sprogene, idet det samme
Ord, som paa tysk betegner "Brolægning" (Pflaster), paa Fransk
er Navnet paa "Gips" (plâtre), ligesom den franske Benævnelse
paa "Gulv" (parquet) paa Engelsk betyder "Gips" (parget).
Det var en Selvfølge, at disse Smaafliser var lagt i Figurer.
Men saaledes var man, om end ad en hel anden Vej, naaet til
samme Resultat for Gulvenes som for Lofternes Vedkommende: at
have dem indlagte, tavlede. Herved synes man at være bleven
staaende, og ikke som ved Lofterne at have indladt sig paa at
anvende Forgyldning. Kun ét saadant Tilfælde omtales, idet der
fortælles om Jørgen Lykke, at han paa sin Gaard, Overgaard i
Jylland, lod lægge forgyldt Gulv og i den Anledning stillede den
Fordring til sine Gæster, at de enten skulde viske Skoene af paa
en "Krattebørste" eller drage dem helt af, forinden de betraadte
det. Efter Sagnet skal Frederik den Anden have vægret sig ved
begge Slags Forberedelser og svaret: "Har du Lyst til at lade gøre
saadant Gulv, saa har jeg ogsaa Lyst til at gaa paa det".[2]
Fortællingen være nu sand eller ikke, saa viser den i hvert Fald,
at forgyldt Gulv i Norden ansaas for noget saa enestaaende
mærkværdigt, at det ikke engang fandtes hos Kongen.
Men selv om nu Gulvene ikke forgyldtes, men nøjedes med den
Skønhed, som de tavlede Mønstre kunde skænke dem, saa var de alt
herved langt ude over den beskedne Plads, som Stuens Helhed efter
gammel Stil anviste dem. Gulvet havde ligesom Loftet gjort
Opstand imod det gamle Skønhedsbegreb. Det havde frigjort sig og
dannede nu et selvstændigt Led i det samlede Hele.
Hvor ringe dog, naar det virkelig kom til Stykket, denne
Selvstændighed var, og hvor stærk en Magt de Aartusinder gamle
Indtryk endnu fremdeles øvede over Sindene, gav sig paa en
mærkelig Maade tilkende. Ved visse Lejligheder slog man en Streg
over hele Udviklingen lige fra lerstampet, stenpikket Gulv til
Tilje og Astrak i Mønstre. Man glemte det alt og tænkte og
handlede som Urbeboerne.
Hvad var Gulvet andet end Jorden, hvorpaa man traadte? Til
daglig gik det vel an at lade det være i sin simpleste Form som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
