Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ladet dem afløse af Stenbro. Ganske naturligt maatte man føle
sig fristet til noget lignende inde i Huset. Fristelsen vilde maaske
endda ikke have været saa stor, hvis her blot havde været Tale om
"Stenbro" i gammeldags Forstand, stenpikkede Gulve, som man kendte
dem saa godt fra Stegers og Badstue. Imod slige Gulve var "Tilje"
et Fremskridt. Men just nu, hvor Lerbrænding tog saa stærkt et Opsving
og man fandt paa de smukke, glaserede Kakler til Ovne, lykkedes det
ogsaa at fremstille noget tilsvarende nyt og prægtigt for Gulvflisers
Vedkommende. Stenbelagte Gulve fik Forspringet. Senest fra Midten af
det 16de Aarhundrede blev de i Norden Særkendet for Pragtstuer.
Stenene, der anvendtes, var forskellige. I Sverige brugte man vistnok
mest Fliser fra Landets, enten det egentlige Sveriges eller Finlands,
egne Stenbrud. At polere dem var en særlig Kunst, som under Johan den
Tredje ingen bedre forstod end Antonius Stenhugger i Finland.[1]
I Danmark derimod anvendte man næsten altid de saakaldte "Astrak" (af
det græske Ord *[ostrakon] = lille Potte eller blot Skaar af brændt Ler),
smaa, glaserede Tærninger, enten hvide, naar de, hvad oftest var
Tilfældet, var af Gips, eller mørkere, naar de var af brændt Ler. De
brændtes oprindeligt ikke her, men forskreves, saa vidt vides, fra
England og Holland. Ønskede man sig dem, gjorde man derfor bedst i at
henvende sig til Tolderen i Helsingør. Dog varede det naturligvis ikke
længe, førend driftige Danske lagde sig efter dem. Allerede 1551 kunde
man faa "Astrak" tilkøbs hos Johan Pottemager i København. Og 1586
leveredes Astrak, brændte paa Københavns Teglgaard.[2] Til
et enkelt Gulv kunde der medgaa mange, end sige da, naar en hel
Bygning skulde forsynes. Til Halsted Kloster (nu Juellinge) paa
Lolland maatte der saaledes Aar 1591, da Gaarden skulde gøres i Stand til Enkedronning Sophia, forskrives ikke mindre end 25,000 Astrak;[3]
i samme Anledning forskreves der til Nykøbing Slot et Par Aar efter
endogsaa 60.000.[4] At de har været temmelig almindelig
anvendt i Danmark og i Norge synes at fremgaa af Beretningerne. De
fandtes f. Eks. ikke blot paa Bidstrup og paa Roskildgaard,[5]
men ogsaa i københavnske Professorgaarde og i Bergens Skole. Selv
i Sverige brugte man stundom Navnet "Astrak", som Fælles-Benævnelse
for Gulvsten,[6]
endogsaa dem af virkelig Sten. Men næppe har man dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
