Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langs Væggen, tavlet, rigt forgyldt og overstrøet med nihundrede
Roser, maa kunne have taget sig prægtigt ud paa en Sommerdag,
naar det – sydvendt som Salen laa – smilede Blink paa Blink til
Bølgeskæret fra Sundet.
I denne Sal mødtes fredeligt det gamle og det nye, Tapeterne og
det frigjorte Loft. Men de samme Tapeter, der her hang
fredsommeligt paa Væggen, skulde i det følgende Aarhundrede,
mangen Gang udspændte under et Loft[1] og kvælende dette, hjælpe
med til at knuse hvert Forsøg paa Frihed og Selvstændighed.
Gulvet i Købstadboligerne var ved det 16de Aarhundredes
Begyndelse ubetinget den stedmoderligst behandlede Del af
Stuen. I Reglen kun lerstampet og ikke videre havde det saa
godt som intet Fremskridt gjort i al den forløbne Tid, og man
kunde med Rette være i Tvivl om, hvorvidt det udgjorde en Del
af Huset eller blot det Jordsmon, hvorpaa Huset hvilede. Det
er et malende Udtryk for disse Forhold, naar det endnu 1595
fra Ribe hedder om en "klog Kone", at hun søgte at helbrede
en syg Kvinde ved at "grave noget ned i Jorden ved hendes
Sengehoved".[2]
Paa Slotte og i meget rige Boliger havde man Gulvene
stenbelagte.[3] Men i almindelige Købstadhuse
indskrænkede de "stenpikkede" Rum sig sikkert til de to:
Stegers og Badstue.
Disse fattige Forhold havde været en Nødvendighed, saalænge
Stuens Ildsted - Arne eller Ovn - havde været saa brandfarligt,
som det var. Men efterat ved Aarhundredets Begyndelse
"Kakkelovne" var blevne bekendt, og især efter at ved dets
Midte "Jærnkakkelovne" var kommet i Brug, bortfaldt den strenge
Nødvendighed for at have Gulvet blot af Ler. Der var nu intet
til Hinder for at lægge "Deler" eller Planker derpaa, altsaa
forvandle det til "Tilje" eller Trægulv. Hos mange velstaaende
skete dette ogsaa, og det baade i Stuen og i de øvre Stokværk
ovenpaa de lerslagne Lofter.[4]
Hvad her foregik var for Værelsernes Vedkommende det samme,
som i sin Tid var foregaaet med Gaden, den Gang, da der
var blevet lagt Træbro paa den. Nu havde hver enkelt Stue
ogsaa faaet sine Brofjæle. Men ude paa Gaden havde man jo
netop i det 16de Aarhundredes Begyndelse forladt Brofjælene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
