- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
306

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet - Nipssager, Ure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være Fæsterøl", hedder det fra Midten af det 19de Aarhundrede.[1]
En lille Rest af Skikken turde muligt ogsaa have holdt sig i den til
vor Tid bevarede gamle Sædvane, ved Begravelser at strø Gulvet om
Kisten med Grønt.

Den Uafhængighed, som Gulvet i det 16de Aarhundrede havde tilkæmpet
sig, var da af en egen, svag Art. Ved festlige Lejligheder glemte
man alle Fremskridtene og behandlede Tiljer og de fineste
Astrakgulve paa Oldtids Vis, ganske som om de endnu var den bare
Jord: man skjulte dem med Hø og Grønt.

Lige saa ringe Modstandsevne viste de nye Gulve sig i Besiddelse
af, da Skønhedsbegrebet: den tæppesmykte Hal, ligesom steg ned og
optog Kampen. Det gik her ikke Gulv bedre end Vinduer og Loft.
Selv efter at Skønhedsbegrebet var begyndt at blive aflægs, og
Tæpperne havde sat sig til Ro paa Væggene som faste Tapeter, ja
var sunkne ned til blot Tapetpapir, viste det gamle Skønhedsbegreb
sig endnu ungdommelig flinkt til at kue Opstandsforsøg. Det
tilhyllede, som vi har set, de tavlede Lofter paany med Tapeter.
Det løb i det 19de Aarhundrede langs Vinduessiden og skjulte
Vinduesruderne med to tætte Lag Gardiner, der som en snæver
Teltaabning kneb sammen foroven. Samtidigt stillede det tykke
Portierer paa Vagt ved Dørene, og tilhyllede for Gulvets
Vedkommende hvert dets Træk. Hvad enten saa Gulvet var blot
blankt skuret eller malet eller endog indlagt Parketgulv, lige
meget hjalp det, hele Gulvet blev tilsidst beslaaet med et tykt
Gulvtæppe. Ja, nedad Trapperne løb Tæppet som lange Løbere lige
ned til Porten. Saa overmodigt var det gamle Skønhedsbegreb,
den tæppesmykte Hal, endnu ved det 19de Aarhundredes Slutning,
at det i Kaadhed strøede en Bunke Klude ud over alt, hvad der
fandtes i Stuen, og tvang Beboerne til at betegne dette som smukt.

*



Vi har betragtet Dagligstuens Udstyr i store Træk, set den stille
Kamp, der her førtes mellem det gamle og det nye, Renæssancens
Gennembrud i Hjemmet. Lad os, inden vi forlader denne Stue,
endnu blot kaste et flygtigt Blik paa den lille, fredede Plet,
der var helliget til Opstilling af Nipssager. Man vilde have ondt

[1]
Østergaard: En Fjeldbygd. Billeder fra Østerdalen. 4de Oplag.
Christiania 1873. S. 239. -- I Småland brugte man endnu i det
18de Aarhundrede ved Julefesten at strø Gulvet med Halm. C.
Linnæi Skånska Resa (1751) p. 38.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free