Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 159 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tagbeklædning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 138-139), og man vidste at fortælle om, hvorledes slige Tage
under en Belejring vilde kunne redde Byen ved at holde dens Kvæg
i Live.[1] Ogsaa mod Lynnedslag værgede disse Tage, hvad
ikke kunde undre, thi Urterne deroppe var forlenede med lønlige
Kræfter. Allerede Aar 1218, da Kong Hakon Hakonsons Moder, Inga,
skulde aflægge Jærnbyrd som Bevis for sin Søns ægte Herkomst,
havde man givet hende Anvisning paa det simple Husraad blot forud
at gnide Hænderne med det Græs, der voksede paa næsten Hvermands
Hustag i Bergen. Det kunde hindre det glødende Jærn i at brænde
Hul. Kongemoderen forsmaaede imidlertid Raadet, og til Løn gjorde
da Gud i sinMiskundhed et stort Jærtegn. Thi da hun i Kristkirken i
Kongens, Ærkebispens, Jarlernes, Bispernes og mange andre Stormænds
Nærværelse atter fik Bindet løst fra sin Haand, viste det sig, at
den aldeles ingen Skade havde lidt. Ja alle, der saa den, sagde, at
den nu endog var meget fagrere, end da hun greb med den om det
glødende Jærn.[2]


Fig. 138. Huse i det 16de Aarhundrede
med græssende Faar paa Taget.
(Efter Braunius: Theatrum urbium.)

For de allerypperste Bygninger i Bergen faldt Valget dog svært i
det 16. Aarhundrede. Modsatte Hensyn drog i modsatte Retninger.
Malende er dette udtrykt i Slottets (Fig. 140) uafbrudte Ombytten
af Hat. Lensmanden Jørgen Hanssøn opførte 1516-23 Hovedbygningerne
paa Bergenhus og gav dem Tegltag, medens Udhusene naturligvis
tækkedes med Græstørv. Men i Aarene 1566-67 fik det store Taarn
atter Tørvetag, der dog 1578 ombyttedes paany med Tegltag. Under
Christian IV byttede Taarnet i Løbet af 14 Aar ikke mindre end
tre Gange Hat. Aar 1622 skulde det dækkes "med et lavt Tag, med
Næver og Jord belagt paa norsk Vis". 1624 befalede Kongen at tække
hele Slottet med Tegltag. Men 1636 befalede han atter at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>