Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tagbeklædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tække det "saa vidt ske kan, uden Ildebrandsfare, med Jord paa
norsk Vis".[1]
I Stockholm forfulgte Johan den Tredje mærkeligt nok ikke
disse Tage med den Iver, som han havde udfoldet overfor deres
nærbeslægtede, Træbygningerne.[2]
Endnu længe efter vedblev derfor Birkebarkstage med Græstørv at være i Brug i
Hovedstaden[3]
(Fig. 141). Tagsten synes ikke at have
fundet videre Udbredelse; Rigmænd, der havde Raad og Lyst til en
kostbarere Tagbeklædning, anvendte derimod i større Maalestok end i
nogen anden nordisk By Kobbertage, Landets egen Frembringelse.[4]
Fig. 139. Der skæres Hø paa Hustaget i Østerø (Færøerne) 1898.
(Efter Daniel Bruun.)
Danmark besad i Straatagene en Tagbeklædning, der havde Aarhundreders
Hævd og Befolkningens fulde Kærlighed for sig. De var kølige om
Sommeren, lune om Vinteren, ikke vanskelige at opsætte, og Halm og
Mønningstørv[5] havde man altid ved Haanden. Men Ulykken
var, at de paa Grund af deres Brandfarlighed ikke egnede sig til
Anvendelse i Byer. Regeringen forbød dem derfor, men dermed var
Sagen langtfra afgjort.
Et Punkt som dette viser os bedst, hvilken Fare Historikeren løber
ved at slutte fra den lovbefalede til den virkelige Tilstand.
Efter Lovbudene at dømme skulde der ikke kunne findes et
[1] N. Nicolaysen i Norsk hist. Tidsskr. III l, 401-2.
-- Efter Norske Magasin I 226-27 og II 70-71 er det maaske ikke
ganske klart, hvorledes der i 1566-67 blev lagt Tørv. Der er ogsaa
Tale om, at Jørgen lægger Tagsten paa. Jeg følger her N. Nicolaysen,
der antager, at "det gamle Taarn" blev tækket med Tørv, "det nye" med Tagsten.
[2] Ogsaa andetsteds er
Johan d. III.s Opfordringer til at indføre Tegltage meget spagfærdige.
S. f. Eks. Silfverstolpe: Historisk Bibliothek II 132-33.
[3] I Mankell: Stockholm i fordna dagar. S. 26.
[4]
Huetius’ ovenn. Skrift p. 101: Potentiorum ædes, inprimis regium palatium,
æreis laminis sunt contecta. -- Olaus Magnus: De gent. septentrion.
lib. XII cap. II.
[5] Saml. til jydsk Historie og Topografi II 132 og 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0160.html
