Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sverige
- Tagbeklædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1581 om de øvrige tillige. Kalkbrud og Teglværker stilledes til
Borgernes Raadighed, og enhver, der vilde bygge, opmuntredes ved
Toldfrihed for alt til Bygningen hørende. Aar 1587 gik Kongen et
Skridt videre og rettede sit Angreb ogsaa mod de tiloversblevne
Bindingsværkshuse, idet han befalede, at disse helt skulde
beklædes med Sten, saa at alt Træværket blev skjult.[1]
Vi besidder en Maalestok for, i hvilken Grad det lykkedes Johan
den Tredje at fremme sin Vilje. I Aaret 1582 var det store Værk
fulddrevet saa vidt, at af Byens 658 Boliger var ikke mindre
end 429 Stenhuse, 83 Bindingsværk, Resten Træbygninger.[2]
Opgørelsen skriver sig fra en Tid, da Foretagendet endnu langt
fra var til Ende, men allerede dette Udbytte var saa storartet,
at det anviste Stockholm en enestaaende Plads blandt Nordevropas
Byer. Selv ikke London kunde opvise et saadant Antal Stenhuse.[3]
Fig. 137. To Stenhuse i Stockholm,
efter et Kobberstik fra det 17de Aarhundrede.
(H. Hildebrand.)
*
Tagbeklædningen paa Købstadboligerne var, naar alt kommer til
alt, vistnok det Punkt, hvor der var mindst Fremgang at spore i
det 16de Aarhundredes Bygningsforhold. I alle tre Lande holdt man
her haardnakket fast ved gammel Skik. I Norge og Sverige var da
Tagene beklædte enten med Træspaan eller – hvad der var det
hyppigste – med Birkebark og Græstørv.[4] Et underligt Syn
dette Naturtæppe, der var lagt hen over Husene. Ukendt med de røde
Tegltages Liv og kække Rejsning, næsten fladtrykt for at Tørven ikke
skulde glide ned, fulgte det som i en Døs Omgivelsernes Bud,
sneskjult om Vinteren, graasort og trykkende i Vaar og Høst, blot
i den korte Sommertid klædt med Grønsvær og Blomster. Paa Afstand
set lod det Byen glide i Et med det omgivende Landskab, kun Kirken
meldte, at der rørte sig Menneskeliv under Jorddækket.
Men Beboerne var tilfredse med denne Form for Tag. Det var
holdbart og lunede ypperligt. Paalideligt som en Almanak
forkyndte det Aarstidernes Vekslen, det øgede Beboernes Græsgang
[1]
I. Mankell: Stockholm i fordna dagar. S. 26. -- Historiskt Bibliothek
utg. af C. Silfverstolpe I 228, II 214, 216 Anm.
[2]
Hans Forssell: Sveriges inre Historia II 81.
[3]
W. Bernan: On the history and art of Warming and ventilating rooms
and buildings I (London 1845) 138. -- Holinshed: Description of
Britaine (edit. 1587) p. 187. -- Paul Hentzner: Itinerarium
(Noribergæ 1612) p. 156.
[4] Peder Claussøn
Friis: Samlede Skrifter (Kristiania 1881). S. 136. -- Braun:
theatrum urbium IV Bergen. -- Norske Magasin II 47. (Suhm: Saml.
til den Danske Historie II l, 26 og 30.) -- Olaus Magnus: De
gentium septentrionalium variis conditionibus lib. XII. cap. II.
-- Pet. Dan. Huetius: Commentarius de rebus ad eum pertinentibus.
Amstelodami 1718. p. 99-101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0158.html
