Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byer ved Nat: Belysning, Vægtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendom ved Nattetide. Om Dagen kunde Vagtholdet for største
Delen indskrænkes til Byens Porte; men om Natten maatte der
passes paa alle Vegne. Saaledes som Forholdene havde udviklet
sig i det 16de Aarhundrede, synes denne Nattetjeneste at være
gaaet paa Tur mellem Borgerne indbyrdes, Nøden havde her
paatvunget en almindelig Værnepligt.[1] Af danske
Byer holdt, saa vidt vides, blot København, og endda maaske
kun i Krigstider, en lønnet fast Styrke paa hundrede Mand til
at besørge Vagtholdet.[2]
Naar da Vagtklokken ringede, lukkedes Byportene. Portvagten
kunde forføje sig hjem, men de til Vægtere for den Nat udsete
Borgere stillede ved Raadhuset.[3] Man kan egentlig
ikke undre sig over, at hvo der kunde unddrog sig for dette
Hverv, og at det ansaas for en kongelig Benaadning af ikke
ringe Værd helt at forskaanes derfor. I enkelte Byer betragtede
Magistraten sig ifølge sin Stilling som fritagen, i andre, som
f. Eks. Helsingør, maatte en Tid lang en Raadmand vaage hver
Nat, saa denne Stillings øvrige Goder blev surt nok fortjente.
Hvad man derimod synes at have set noget igennem Fingre med var,
om de tilsagte mødte personligt eller sendte en Stedfortræder.
Ad denne Vej sneg sig da hyppigt Misbrug ind, og Byvagten fik en
temmelig broget Sammensætning: dels brave Borgerfolk, der kun
ønskede Fred og langt foretrak Sengen for Nattevandringen, dels
tvivlsomme Fyre, som selv kunde trænge til at passes paa. I
Helsingør maatte Magistraten forbyde at sende til Vagttjeneste
"løse Kompaner, som Dynen ikke sidder fast i Døren efter";[4]
og de endnu opbevarede Retssager vidner langtfra til Gunst for
Vagtens Bestanddele. Saaledes oplyses blandt andet, at Søren
Skipper, naar han tilsagdes til Nattevagt, enten begyndte med
at være vittig og svarede, at det skulde være ham en Fornøjelse
at komme selv fjerde, eller ogsaa straks blev grov, men i begge
Tilfælde udeblev og sendte i Stedet "en Dreng fuld og gal, som
gav onde Ord med anden Ulempe".[5]
Naar Skaren var samlet, rykkede den ud. Antallet var forskelligt
alt efter Byens Størrelse og, om der var Ufred i Landet. I
Helsingør var saaledes Vægternes Tal under almindelige Forhold
seks, hvoraf de to skulde passe paa ved Strandsiden; men i
Krigsaaret 1568 forøgedes de sidste til ikke mindre end 16.[6]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
