- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
127

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byer ved Nat: Belysning, Vægtere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Man opgav da at have faststaaende Fyr og overlod det til hver
enkelt vandrende at føre Lanterne (Fig. 104). Noget egentligt
Paabud om at gaa med Lygte paa Gaden synes ikke at være udstedt;
det kunde heller ikke godt befales alle, men det var en
Forsigtighedsregel, som Forholdenes Natur og gammel Vedtægt bød
at iagttage. Enhver nogenlunde velstillet, der havde været i Besøg
om Aftenen, afhentedes derfor af et Bud med en Hornlygte,[1]
en Skik, der tillige medførte det Gode, at man gik hjem to i Følge.[2]
Hvor mange var samlede til Gæstebud, kunde Vrimlen af slige
Lygtemænd blive ret anselig, og særskilte Regler gaves for,
hvorledes de havde at opføre sig, naar de f. Eks. mødte paa
Lavshuset for at afhente deres Husbond eller Madmoder.[3]

illustration placeholder

Fig. 104. Hos Lygtemageren.
(Efter Jost Amman 1568.)

Men alle Farer ved Hjemturen var dog langt fra overvundne ved
denne Ordning. Det er maaske kun et tilfældigt Sproglune, at
Benævnelsen "Lygtemand" er gaaet over til at betegne det
vildledende i Stedet for det vejledende; men vist er det, at
han kun afgav en ringe Borgen for, at man kom uskadt hjem. Rent
fraset den Mulighed, at ogsaa han kunde have nippet for stærkt
til Øllet, hvor let kunde saa ikke saadan en Lygte enten slaas
ham ud af Haanden eller i bedste Fald kun tjene til, at der
toges bedre Sigte paa den, som blev fulgt! Der maatte kraftigere
Forholdsregler til for at værne om Gadefreden om Aftenen.

Hertil tjente Vægterne. Det var en Skik, saa gammel vel som
Byerne selv, at have Folk, der vaagede og vogtede Liv og


[1]
At Hornlygter har været det almindelige den Gang, er udenfor al Tvivl.
De omtales atter og atter i Datidens Inventarier (Historisk Tidsskrift
5 Række I, 447. -- H. Forsell: Sveriges inre Historia II 24. -- Iblandt
Varer, indførte til en Købmand i Varbjerg 1621 fra Tyskland, omtales:
1 Dusin Hornlygter. Svenske Handlinger. Varbjerg 1621. R. A.), medens
Glaslygter kun meget sjældent forekommer. Den første af disse, jeg
mindes at have set omtalt, er en, der fandtes paa Lindholm Aar 1534.
(Danske Magazin 4de Række II 12.) Endnu i Aaret 1567 brugte den
svenske Kongefamilie Hornlygter: "Den 27 November 1562
til at kjøbe Horn for til at lade bøde Kgl. Majs. Lygte med = 3 Mk."
(Räntekammar böcker 1562. Joenn Personns Utgifft 1562. S. K. A.) --
"Den 8 November 1567 er givet Matthias Overskjærer paa Norrmalm for
en Hornlygte til Hs. fyrstl. Naades (*c: Hertug Carl, senere
Carl den 9des) Behov = 10 Mk". (Hertug Carls Räntekammar Räkningar
1562-81. S. K. A.) -- Først Aar 1591 blev i den store Messinglygte
paa Christian den Fjerdes Livskib Gideon Hornet ombyttet med Glasruder.
Rentemester Regnskab 1591. R. A.
[2]
Samlinger til jydsk Historie og Topografi I 257.
[3]
Danske Magazin 3die Række I 115.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free