Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byer ved Nat: Belysning, Vægtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kælderhals. Hvert enkelt Trin maatte være præget af denne varsomme
Prøven, der lige let satte Foden højt paa en Dynge, dybt i en Pøl
eller trak den hurtigt tilbage for en opskræmt, snærrende Hund.
Gik man saa endda alene, fik det være, hvad det var; men uheldigvis
skulde man stadigt krydse andre. Altid vanskeligt, blev dette paa
sine Steder ligefrem livsfarligt, især i Egnen om Byens Vinkælder,
hvor mangen Sejler med uklart Kompas drev om, svingende en dragen
Kaarde eller prikkende sig frem med et fældet Spyd.
Her maatte gøres noget, men hvilket? Der var aabenbart to Veje at
indslaa, man kunde enten forbyde Folk at færdes i Mørket eller søge
at forvandle Mørket til Lys. Svage Spor af den første Tankegang kan
paavises i den gamle Bestemmelse om, at ingen maatte træffes paa
Gaden efter Klokken ni. Fandt Vægteren nogen "wawrende" paa Gaden,
efter at Ni var slagen, skulde han følge ham til hans Herberge,
eller, hvis han intet saadant havde, sætte ham i Stadens Gemme,
hvor han saa Dagen efter skulde give Forklaring paa, hvi han
færdedes saa silde.[1]
Denne Tankegang var imidlertid saa stridende imod Byforholdenes
Natur, at den umuligt lod sig fuldt gennemføre.
Saa stod der da kun tilbage at sørge for Gadernes Belysning. Men
dette var en meget vanskelig Sag. At anbringe Lys i det fri maatte
med Datidens Belysningsmidler anses for næsten en Umulighed.
Lamperne var endnu for ufuldkomne, Lysene skulde bestandig pudses.
Saavidt vides, var det den eneste Gang, at man i København forsøgte
sig i denne Retning, da i Aaret 1556 Christian den Tredjes Søster
Elisabeth holdt Bryllup med Hertug Ulrik af Mecklenborg paa den
urimelige Aarstid midt i Februar Maaned.[2] Til Ære for
det høje Brudepar illumineredes da Byen paa kongelig Regning, idet
man over hver Gadedør ophængte en Lygte med Lys i,[3]
rimeligvis for at skabe et Lyshav i den korte Stund, Toget bevægede
sig fra Kirken til Slottet. Men en saadan Kraftanstrengelse kunde
selvfølgelig kun udfoldes ved en enkelt, festlig Lejlighed. Til
daglig havde København blot et eneste fast Lys paa Gaden. Det var
ud for Raadhuset paa Gammeltorv, hvor en lang Jærnstang over Døren
bar paa Enden en Jærnkurv med brændende Ved,[4] et
Varmested for Vagtens valne Hænder, et Sindbillede paa, at
Øvrigheden vaagede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
