Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byer ved Nat: Belysning, Vægtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En fælles Forsigtighedsregel synes det at have været ikke at gaa
alene; i Helsingør havde de Befaling til at følges to og to, i
Ribe lader det til, at de gerne gik i samlet Trop.[1]
Deres Virksomhed var naturligvis meget forskellig. Den afhang
væsentlig af hver enkelts Naturtilbøjelighed, og Vagten var jo
aldrig ens to Nætter i Rad. Hovedopgaven var at passe paa
Ildebrand og hindre Tyveri og Slagsmaal; men desforuden gaves der
ikke faa Bibestillinger. Nemmest slap de fredsommelige, der satte
sig til at sove under et Bislag. Det gjaldt da blot om at passe de
to Tider Kl. 11 og l, paa hvilke de skulde møde ved Raadhuset og
melde, om de havde "fornummet" noget. For at forstyrre denne
Nattesøvn, indførte man i Helsingør 1582, at Vægterne herefter
skulde "raabe om Natten, eftersom Klokken slaar og nævne Timen".
Hensigten var tydelig nok, den tilsløredes kun svagt i de Grunde,
der angaves: "for at man kan høre dem, hvor de ere, saa og hvor
Natten gaar".[2] Som bekendt gennemførtes denne Skik
siden i de fleste danske Byer. En Mand i Taarnet raabte ned,
"hvad Klokken var slaaet". Det var jo nemlig langtfra alle
Taarnure, der havde Slagværk; hyppigt maatte der en Mand til for
at banke paa et Brædt eller en Gongong og raabe ud. Denne Mands
Raab ned til Vægteren: "Hov, Vægter! Klokken er slagen osv.",
gentoges saa ordret af disse nede i de nærmeste Gader og bredte
sig videre og videre, vækkende Vægtere og Borgere.
En mere livlig Syssel var det at gaa paa Jagt efter de omvankende
Spillemænd,[3]
der lod deres Toner høre i Gaderne for om
muligt at blive indkaldte til et lystigt Lag, hvor man ønskede Musik.
Slige Fyre lod sig fange i Mørke alene efter Lyden og kunde næppe
gøre stor Modstand. Det samme gjaldt rigtignok ogsaa Vægterne selv,
naar Døren til Gildehuset aabnedes, og Musikant som Vægtere bødes
ind paa en Kande Øl.
Ikke uden Fare, men ret spændende var det at foretage Arrestationer
eller Husundersøgelser, hvad enten det nu gjaldt om at overrumple
en Heks, der med nysafrevne Tyvefingre ude fra Galgen øvede Mørkets
Idræt, eller det gjaldt om at undersøge Sædelighedstilstanden,
overbevise sig om, at Husenes Beboere fandtes fordelte, som
sømmeligt var.[4]
Derimod var det yderst ubehageligt at skulle deltage i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
