- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
106

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaders Renlighed, Svin i Gaderne - Renovationsforhold, Hemmelige Huse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hunde, Aaret efter i samme Tid 185 og det følgende Aar 160.[1]
Betegnende for Kampmaaden er, at han ikke maatte ihjelslaa
nogen Hund inde i privat Mands Hus; men forsvarede Beboerne
Døren og vilde ikke udjage det undslupne Dyr, havde han Ret
til at kræve Byfogdens Hjælp.[2] Endnu i Midten af
det 19de Aarhundrede vedligeholdtes Rakkerens Hundejagt i
København.

Man søgte at udrydde Hundene, og dog dannede de et nødvendigt
Led i Datidens Byforhold. De havde overtaget den Gerning, som
Beboerne undslog sig for: at holde Gaderne rene. Ligesom
Gribbene i Sydens Byer udgjorde de det egentlige Ordenspoliti
og fjærnede, flinkere end de sorgløse Borgerfolk, Aadsler og
Affald. For at forstaa deres Nytte behøver man blot at mindes,
hvorledes det dengang var Skik at have Slagterierne indenfor
Byen.[3]
Hvad der ved disse gik til Spilde var nok til
at mætte en hel Flok Hunde og endda farve Rendestenene i en vid
Omkres.

*



Gadernes Belægning paavirkede flere Sanser end Følelsen og Synet.
Medens den ganske vist befriede Øret for Lyden af Vogntummel,
angreb den til Gengæld Lugtesansen des mere. Fra Tøbruddet om
Vaaren indtil Hundedagene var Stanken i jævn og stadig Stigen og
kunde tilsidst naa en faretruende Styrke. Hertil bidrog i ikke
ringe Grad Datidens ejendommelige Renovationsforhold.

Fra den Tid, man flyttede sammen i Byer, havde Trangen til et
særskilt Sted, hvor Mennesket kunde være i Enrum, gjort sig
gældende. I det 16de Aarhundredes Byer var denne Trang i
Almindelighed imødekommet. Kun de fattigst stillede levede endnu
i Naturtilstand; hos alle velstaaende derimod vidnede
Tilstedeværelsen af Smaahuse om en fremskreden Kultur.
Benævnelserne paa disse – der i Tidernes Løb har vekslet og
efter at have opbrugt Modersmaalets og fremmede Sprogs
Betegnelser for det stedlige og tilbagetrukne i vore Dage er
begyndt at forgribe sig paa Klædedragt og Talord ("Toilette", "X",
"00") – var i det 16de Aarhundrede i frodig Vækst. De danske
Navne synes allerede at have lydt simpelt: "Hemmeligt Hus",

[1]
Danske Magazin 3die Række II 202.
[2] Helsingørs Thingbog
10 Februar 1584. R. A.
[3] Først i Aaret 1583 blev de for Københavns
Vedkommende lagte udenfor Voldene. Kbhvns. Diplomat. I 542.
Befaling herom udstedtes allerede 1577. S. 467.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free