- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
107

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renovationsforhold, Hemmelige Huse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Hemmeligheden", "Lillehuset". Ikke bedre gik det det tyske "Hysken".
Finere lød de fremmede, enten det lærde "Locus privatus" eller de
svagt fordanskede "Privet", "Secret". Det bibelske "Pilatus" synes
i Firserne i det mindste at have haft god Klang i Danmark.[1]
Det kom fra Tyskland, hvor alt Luther i Enkelthederne havde udmalt,
hvorledes han Blad for Blad ofrede sine Modstanderes Skrifter til
Pilatus.[2] Benævnelsen "Paven" trængte senere op til
Norden, hvor den særlig i Sverige fra Trediveaarskrigens Tid
vandt sikkert og langvarigt Fodfæste. En gammel Fordring til slige
Huse, at de skulde være anbragte over Vand, havde paa de fleste
Steder forlængst maattet opgives. Et Minde om slig Plads bevares
endnu i København i "Hyskenstræde", oprindelig Navnet paa en Gyde,
der førte ned til saadanne Smaahuse ved Stranden. Da Gyden senere
bebyggedes, beholdt den, trods Beboernes Modstand, sit uheldige
Navn, og dette har holdt sig indtil vore Dage, medens den
oprindelige Betydning efterhaanden er gaaet i Glemme.[3]

Den Omsorg, der viedes disse Huse, var meget forskellig i de
nordiske Lande. Sverige synes afgjort at have staaet højst. I
Stockholm var det saaledes Skik at have særskilte Bygninger for
hvert Køn,[4]
ligesom man i dette Land i det hele
stillede store Fordringer til Stedets Anselighed, gaaende ud fra
den ejendommelige Forudsætning, at det burde paa samme Tid kunne
huse flere i Selskab.[5]
I Danmark og Norge synes man at
være gaaet til en modsat Yderlighed og, ledet af en vis blufærdig
Magelighed, at have gjort det hele saa forsvindende som muligt.
Da Spørgsmaalet imidlertid ikke ved et Magtsprog lod sig fjærne,
fremkaldtes herved Følger af en meget betænkelig Natur.

Jo mere begrænset Pladsen var, og jo mindre der gjordes for Stedets
Hygge, des ubehageligere maatte det blive for sine Omgivelser. Kom
saa hertil Tidens Mangel paa Renlighed, paa dette Omraade endog
godkendt og fredlyst af den gængse Fordom, at der hæftede Skam ved
her at sørge for Renligholdelse, vil man forstaa de Ulemper, som
maatte opstaa. Ikke engang de tarveligste Fordringer, som Loven
opstillede, at slige Huse skulde være opførte en Alen fra Gaden og
nærmeste Nabo samt forsynede med et Hul i Jorden, blev alle Steder
opfyldte.[6]
Fredede som offentlige Onder, som det ansaas for usømmeligt at søge


[1]
Mejborg: Borgerlige Huse. S. 45.
[2] Luthers Werke (J. K. Irmischer) 60, 314, 61, 113.

[3]
O. Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. S. 211-12.
[4] Die Reisen des Samuel Kiechel. S. 66-67.
[5] Se f. Eks. dette Rum paa Ornæs,
ligesom ogsaa den endnu bevarede Bygningsskik.
[6] Kolderup Rosenvinge: Gamle danske Love V 558. --
Meddelelser fra det norske Rigsarkiv I 300-301.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free