Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplæsning af Testamentet og en Redegørelse for den afdødes
Formuesforhold. Snart blev den til en blot Taksigelse i den
afdødes Navn til dem, der var mødte. "Jeg [Biskop Hans
Mikkelsen] holdt Ligtalen ved Klaus Daa’s og hans Hustrus
Jordefærd (1641). Holger Rosenkrans fremførte en fortræffelig
Tak til Følget paa Hr. Klaus Daa’s Vegne, Kansler Just Høg paa
hans Hustrus"[1]. Snart trak den sig tilbage til
Hjemmet. Ved Niels Juels Begravelse (1697) "holdt Hs. Excel.
Hr. Marcus Gjøe en meget sirlig Oration, førend Liget blev af
Sørgehuset udtaget"[2]. Snart indlod den sig i det
haabløse Forsøg paa at blive en blot Prædiken og kappes med
den Gejstliges Ligprædiken. Før Grev Danneskjold Laurvigens
Lig blev udført (1696) "haver den kongl. Kammerjunker Hr.
Sehested holdt en meget skøn Parentation"[3].
"Om Aftenen den 31te Januar 1694 blev Grevinde Wedel begraven
i Wedelsborg Kapel. Oberstløjtnant Jens Sten Sehested
parenterede over hende paa Tysk, og Sognepræsten til Husby
holdt en Ligsermon for Alteret paa Dansk"[4].
Under Enevælden viste det verdslige Skudsmaal ved Graven sig
umuligt at bevare. Det var først og fremmest "abgeschmackt".
Men dernæst maatte enhver med lidt Eftertanke kunne forstaa,
at ved en Lejlighed som denne tilkom det ene Guds Talsmænd,
Kirkens Tjenere, at føre Ordet. Omtrent fra Aar 1700 blev
derfor det verdslige Skudsmaal afskaffet, udvist – om
fornødent ved Politiets Hjælp – fra Kirken og dens Grund.
Til denne sidste regnedes selvfølgelig ogsaa de nye udenbys
Kirkegaarde uden Kirke. Ja det maatte vel ifølge Analogi
anses for givet, at verdsligt Skudsmaal var strafbart, endog
ved en Selvmorders Grav i uindviet Jord. – Under disse Forhold
flygtede "Skudsmaal" og "Eftermæle" ogsaa paa Landet, søgte
Skjul i det store Samlingssted for itubrudne Skikke, som kaldes
Køgemesteren og hans Taler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
