Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træthed, de mange Bægre saa tidligt paa Morgenstunden og den
tunge Luft i Kirken.
Dette var maaske uheldigt. Men standsmæssigt set – adeligt som
gejstligt – var dog det væsentlige reddet. Levnedsløbet og det
kristelige Endeligt. Hvor havde ikke den kære Sjæl haft Møje
med at samle det hele paa sit yderste, alt mærkeligt, der var
hændet ham fra hans Ungdom, indtil han som gammel til Pryd for
sin Slægt havde tjent Konge og Fædreland i saa og saa mange Aar.
Og hvor højnede det ikke Præstens Anseelse: i det afgørende, det
om det kristelige Endeligt, at være Vidne og Dommer i samme
Person. Her at dimittere med Udmærkelse tjente baade den, der
havde bestaaet, og den, der havde beredt og prøvet ham, i lige
Grad til Ære. Derfor: soli Deo gloria!
Saaledes formede Ordet og dets Forkyndelse ved denne Lejlighed
sig alligevel til et smukt og velafrundet Hele. Ligprædiken blev
vel ikke, som oprindeligt maaske paatænkt, et Glar, hvorigennem
man skuede Dødens og Livets guddommelige Forklaring. Guds Ord
brugtes blot som Belægning bag paa Glasset, saa at dette herved
omdannedes til et Spejl. Men i dette Dødens Spejl stod straalende
og lyslevende Livet selv afspejlet saa skønt, saa adelsbaarent,
saa gejstligt veltilfreds, at enhver straks kendte det og glædtes
derved. Her var ingen Tant eller tom Forfængelighed. Det var selve
Guds Ords Værk, et afsluttet Liv, set i Evangelii klare Lys.
Derfor: soli Deo gloria!
Ved en ren ubetydelig Ændring i Ligprædikenens fem Bestanddele:
– Tak til de mødte, den afdødes Aner, Liv og Endeligt, og Guds
egne Ord – blev da Ligprædiken til det, den efter Tidens Smag
burde være: Troens rare Klenodie, "Livsens Krone", afleveret
hos den afdødes Familje. Netop den sidste Part af den, den
egentlige Prædiken, kunde aldeles ikke undværes, Det var dens
betryggende Afslutning, hvorunder man trøstigt kunde blunde ind.
Det var den Troens Guldgrund, hvorpaa hele det levende Billed
stod malet: Venner, Aner, Levnedsløb, Endeligt og den beskedent
forsvindende gejstlige. Ligprædiken var, hvad den burde være:
Livets "Forklaring". Livets "Forklaring" i Gud. Derfor:
soli Deo gloria!
Det laa i Sagens Natur, at Ligprædiken, en Gang indført,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
