- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
125

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme - 16. Folkevandringerne. Kirken i Middelalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sende sin Søn til Jorden at opnaa nogen nævneværdig
Forandring i denne Magtfordeling
. Hvor meget Gud gennem
Stjernernes Gang formaaede at udrette paa Jorden, fik staa
hen. Men vilde han gøre sin Vilje for Alvor gældende hernede,
var han henvist til det sidste og eneste Middel: at stikke
Ild paa og brænde den ganske Verden af for herved muligvis
at indebrænde sin Modstander.

Alle disse Tanker, der paa forskellig Vis maatte sysselsætte
de enkelte, stivnede af og frøs fast som Skranker, da man, efter
i Aarhundreder at have ladet de dannede saa nogenlunde raade
sig selv i religiøs Henseende, atter indførte Kirketvang,
Kristendommen blev Statskirke
. Herved blev Bisperne mægtige
Embedsmænd, Gentagelse af Kristi Offer et anset Erhverv,
Spørgsmaal om Treenighed og Kristi dobbelte Natur at afgøre
ved Statskløgt og Hofintriger
. Det var Oldtidens sidste
Kuldegys; dens Tid var omme. Dens ædleste Tanker var spundne
ind og vinterdækte. Folkevandringernes Storm og Slud begyndte.

*



Med Folkevandringerne indtraadte en Istid i den evropæiske
Aandsudviklings Historie
. Medens nordfra kommende, raa Folk
som stride Snefog og fremskydende Isbræer afskurede Evropa,
veg Vaartid og Blomstring til fjærne, lykkeligere Egne mod øst.
I Evropa frøs Fortids Kulturformer bort. Kun en eneste Frugt
blev hængende glemt tilbage. Bitter, runken, stærktfarvet.
Det var Oldtidens beske Høstbær, Kirken. Ganske naturligt
vakte den de nye Folks Forbavselse. Dens Farveglød, dens
fremmede Smag, dens sejge Haardhed fremlokkede Beundring.
Og uvilkaarligt blev den sære Frugt et kosteligt Fund, et
signet Bud fra Livets og Lysets Hjem.

Middelalderen i Evropa frembyder da det Særsyn, at en enkelt,
overgemt Rest fra en fremmed, vidt fremskreden Kultur blev de
nye Folks mystiske Klenodie. Kirken – ikke et Udtryk for deres
egen, hjemmevoksede Tankegang, længselsbaaren, sammensat og
dog ensartet, men et fremmed, uforstaaeligt Brudstykke –
Kirken blev den aandelige Leder og delvis den verdslige Herre.
Herved undergik baade Folk og Kirke


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free