Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Verdenskunstvatrket. Kosmos. Mennesket Mikrokosmos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa lidt kan man sondre mellem Verden og Gud. De er inderligt
forenede, og ikke blot i hvilende Ro, men i Live, thi
Verdenskunstværket lever. Som hos den skønne Yngling paa
Rendebanen Sjæl og Legeme gaar i eet i Kindens Rødmen, Øjets
Glans, hver ædelt formet Muskels Spil og den ildfulde Tanke,
saaledes strømmer ogsaa Form og Stof, inderligt krystende
hinanden, gennem alt Liv. Hvo kan sondre, naar det vælder fra
neden op gennem Planter, Dyr, Mennesker, Gud; gennem Barnedrøm,
Mandens Tanke og den alt beherskende Fornuft; gennem Stenens
Tyngde, den vingede Sky og Stjernehimlens vidunderlige
Kresgang; eller Fuglens Toner, Citerklang og Sfærernes
gudberuste Harmoni? Det er alt kun eet og samme, den
guddommelige Tankes herlige Form, thi Livet er Skønhed og
Skønhed er Livet.
I denne Opfattelse af Verden steg Skønhedsfylden ligesom til
Vejrs fra Verdens Midtpunkt og strømmede ud til Verdenskuglens
Yderkres. Ja den straalede maaske rigest her oven fra i den
klare Æterrenhed, i den ottende Himmels, Fiksstjerneskarens,
funklende Kordans og disse vidunderlige Toner, der, som Vidne
om altings Harmoni, rytmisk klang fra de kresende Sfærer. Men
Interessen sænkede sig atter og samlede sig om Kuglens
Midtpunkt, naar Talen blev om Menneskelivets Betydning. Her
staar vi ved et ejendommeligt Udtryk for græsk Tankegang, det
Punkt, der maaske betegner dens vigtigste Tilskud til
Menneskeaandens Udvikling: Grækerne vovede at tildele Mennesket
en selvstændig, fyldig Opgave.
Betydningen heraf fremgaar bedst ved Sammenligning med deres
nærmeste Forgængere. For Assyrer, Babylonier, Jøder og Ægyptere
havde denne Tanke ligget fjærn. For alle disse stod Mennesket
snarest som en Marionetdukke, der lededes af Guds Haand.
Staaltraaden fra oven var ligesom synlig i Stjernetydningen;
den mærkedes af Jøderne som Rusk oven fra, naar Pagten brødes;
hos Ægypterne brugte Osiris den mildt til at trække Mennesket
op til sig af Dødsriget. Hos dem alle var Mennesket i sit
Gudsforhold kun passivt. Derimod havde Trang til selvstændig
menneskelig Opgave gjort sig gældende hos de indo-evropæiske
Folk. Hos Perserne gjaldt det om at tage et Tag med i Kampen
for Lyset, og ved Arbejd, Offer og Vandel hjælpe Ormuzd til
Sejr. For Buddha var Opgaven bleven negativ: at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
