87 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Verdenskunstvatrket. Kosmos. Mennesket Mikrokosmos - 12. Epikur. Stoikerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bore sig ud af Verdens glødende Fængsel og udbrændt blive til
Intet.

For Grækerne var de samme Billeder – Kuglen med dens Midtpunkt og
Kunstværket – der havde været de tilgrundliggende i deres øvrige
Tankegang, ogsaa de ledende her. Jorden er Verdenskuglens synlige
Midtpunkt, Mennesketanken dens usynlige. Men Kugle og Midtpunkt
betinger gensidigt hinanden, Midtpunktet behersker Omkresen,
Omkresen bestemmer Midtpunktet. Hvad er da Menneskets Opgave næst
efter at erkende dette og beundre Verdenskunstværket? Selv at
være Midtpunkt, at udforme Kunstværket i sit eget Liv. Ligesom
Verden er det store Kunstværk, Kosmos, saaledes skal hvert enkelt
Menneske, gennemtrængt og baaren heraf, udtrykke det samme ved at
lade sit eget Liv være et Kunstværk, selv være Mikrokosmos.

Selvfølgeligt opstod Tanken om Menneskelivets Kunstværk, om
Mikrokosmos, ikke straks hos Grækerne, men paa et senere Trin.
Først maatte jo det klare Svar være givet paa, hvad Gud og
Verden er. Fremdeles maatte den første Skønhedsrus og Videns
Begejstring have sat sig, førend man kunde naa saa vidt. Det
var næppe heller tilfældigt, at Alexander den Stores Erobring
af den dakendte Verden gik forud. Medens kort efter hans Død
Hærførerne kæmpede om Ordningen af hans Verdensrige, syslede
hans aandelige Arvtagere med at finde, hvorledes det at være
Verdensborger rettest lod sig udtrykke i den enkeltes Liv. At
Menneskelivet skulde svare til det store Verdenskunstværk,
derom herskede der ingen Tvivl. Men om Maaden, hvorpaa sligt
i det enkelte skulde gennemføres, delte Meningerne sig i to
Hovedstrømme. Det var disse to forskellige Svar paa,
hvorledes et Menneske bør leve, der kom til at udgøre det
inderste personlige Eje, Kærnen i de bedste Grækeres og
Romeres Sind imere end et halvt Aartusinde.

Epikur[1]
fra Samos (f. 342 f. K.) lærte sine talrige Tilhørere

[1] E. Zeller: Die Philosophie
der Griechen III 1 (2te Aufl. Leipzig 1865) S. 341-434.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/13/0089.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 87 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|