Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder til den første af disse Kejsere. Ifølge dette var Himmel-
Iagttagelsen betroet til tvende Mænd, hvis Embeder begge var
arvelige.[1] Den første havde at holde Tidsregningen i
Orden. Da man delte Tiden i Afsnit paa ti Dage og derhos anslog
Planeten Jupiters Omløbstid til tolv Aar, lød hans Pligter
saaledes: Han har at gøre med de tolv Aar, de tolv Maaneder,
de ti Dage, de tolv Timer og de 28 Stjerners Stilling. Han
iagttager Solen, naar Dagene er længst, og naar de er kortest,
han iagttager Maanen ved Foraars- og Efteraarsjævndøgn for at
bestemme de fire Aarstider. Den anden Embedsmand skulde passe
paa alle de himmelske Bevægelser og Forandringer for deraf at
bestemme, hvad Lykke og Ulykke der forestod. Han skulde i den
Anledning dele Himlen efter Kejserdømmets ni Provinser og se,
hvad der varsledes enhver. Særligt skulde han agte paa Jupiters
forskellige Glans og hvilken Provins den gjaldt, paa Skyernes og
Dampenes Farve ved Solhverv og Jævndøgn, om de varslede skadelige
Insekter, Død, Krig, Tørke, Oversvømmelse eller Overflødighed;
endelig paa Vindene i hver af de tolv Timer, om deres Lyd i den
dertil stemte Rørpibe angav Harmoni eller Uoverensstemmelse
mellem Himmel og Jord. Om alt dette skulde han underrette
Kejseren, for at denne kunde komme Øvrigheden til Hjælp, og for
at der kunde forordnes de rette Ceremonier svarende hertil.
Som det vil ses, var dette en Slags Stjernetydning i sin
ufuldkomneste eller videste Form, hvor alle himmelske
Tilkendegivelser iagttoges og udlagdes. Hvor dygtige disse
kejserlige Astronomer har været, fremgaar af deres Resultater.
De naaede ikke blot til at bestemme Aarets Længde til 365 1/4
Døgn; men omtrent 1000 Aar før Kristus, paa en Tid, da ingen i
Evropa havde Anelse om sligt, var de inde i, at 19 Solomløb
paa 365 1/4 Døgn stemmede med 235 Maaneomløb.[2]
Ved Siden af denne deres uomtvistelige Dygtighed falder et
andet Træk i Øjnene: deres ærbødige Pietet overfor de
himmelske Kendsgerninger. Forskellen mellem Kinesere og
Grækere er kendelig i et Forhold som dette: Den græske
Astronom Hippark (Aar 160-125 f. Kr.) behøvede kun
Iagttagelser fra de sidste Par Hundrede Aar, sammenholdte
med hans egne, for at opdage, at Jævndøgnspunkterne stadigt
flytter sig. I Kina derimod var der en Afstand af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
