45 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ejendommelige "Dyrekres". Medens Kaldæerne delte denne Kres paa
Himlen, hvori Solen Aaret rundt staar op, i tolv Stjernebilleder,
eet for hver Maaned, inddelte man den i Kina fra ældgammel Tid i
28 "Huse". Denne Delingsmaade er i høj Grad ufuldkommen, idet
Afstanden mellem "Husene" ikke engang er ens, men veksler mellem
30 og l Grad. De syv Sommerhuse omfatter saaledes 112 Døgn,
medens de syv Foraarshuse kun svarer til 75 Døgn. Ikke desto
mindre har denne Inddeling holdt sig i Kina indtil den Dag i Dag,
skøndt man baade kender den kaldæiske Inddelingsmaade og er sig
dens Fortrin bevidst. Grunden hertil er uden Tvivl, at hin saa
ganske svarer til det kinesiske Himmelsyn. Spor af en gammel
Inddeling i 28 Huse forekommer vel ogsaa i Indien, ja helt over
i Arabien;[1] men der kan næppe være nogen Tvivl om,
at den første Tanke herom maa være opstaaet i et Land, der havde
fire Aarstider, og hvor disse maaltes med en Syvstjerne
(Karlsvognen) og derfor naturligt atter deltes hver især i syv.
Og den astronomiske Ufuldkommenhed, at Afstanden mellem Husene
er forskellig, saa at de ikke duer til Beregningsenhed, svarer
netop til kinesiske Forhold. Det er kun en tilsyneladende
Ubehjælpelighed, men i Virkeligheden et Forsøg paa at gengive
Aarstidernes ulige Varighed: Sommeren 112 Døgn, Vinteren 98,
Høst 80 og Vaar 75 Døgn.[2]
Fra ældgammel Tid spillede i Kina Aarstidernes Begyndelse en betydelig
Rolle, idet Kejseren paa den første Dag i hver, i storartet Optog og klædt
i en til denne svarende Farve, red Aarstiden ind.

Omkring Aar 1100 før Kristus foregik der en vigtig Forandring
i Kina, idet Herskerhuset Tcheou kom til Magten. Om hertil har
svaret en ny Indvandring – "af rødhaarede Kirgiser med iblandet
arisk Blod og Kendskab til vestlig Kultur"[3] – faar staa hen. Vist er det, at de første,
kraftige Kejsere af dette Hus grundlagde en hel ny Form for Landets
Styrelse, og at Kina i de 800 Aar under denne Fyrsteslægt naaede sin
højeste Blomstring i Kultur.

Et mærkeligt Skrift er bevaret fra hin Tid, en Fortegnelse
over samtlige Embedsmænds Pligter, vistnok forfattet af en

[1] Abbé J. M. F. Guerin (astronomie
Indienne Paris 1847, p. 158-69) holder paa, at Kina har lært dette
og meget andet af Forindien. -- J. B. Biot (Etudes
sur l’astronomie Indienne et sur l’astronomie Chinoise. Paris 1862.
passim.) mener, at Indien har modtaget Læren fra Kina. --
Terrien de Lacouperie (The languages of China before
the Chinese. London 1887. § 210. -- The Babylonian & Oriental record
Septbr. 1889. p. 218) udleder alle tre Former fra en fælles oprindelig
i Khorashmia.
[2] John Chalmers:
Appendix on the astronomy of the ancient Chinese. (James
Legge: The Chinese classics III 1, 94-95).
[3] Terrien de
Lacouperie: The languages of China before. the Chinese. (London
1887). § 210.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/13/0047.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 45 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|