Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2600 Aar mellem de første, tilgrundliggende Observationer og
den Mand, der endelig vovede at drage Slutningen.[1]
Kinas højeste aandelige Blomstringstid[2] falder i
Aarene 550-400 f. Kr., dette mærkelige frodige Tidsrum Jorden
over, der frembragte Konfusius i Kina, Buddha i Forindien og
græske Filosofer som Pythagoras, Sokrates og Platon. I Kina
var det særligt Konfusius, der gav Udtryk for de store Tanker,
der Aarhundreder igennem havde været de bærende i Udviklingen.
Og han gjorde dette saa grundigt, at det for en senere Tid er
umuligt at udrede, hvad der hører ham og hvad Fortiden til.
Modsat hvad der finder Sted hos de fleste andre Folk, hvor
netop de dybeste Aander – en Zarathustra, Buddha, Sokrates,
Jesus fra Nazareth – ikke selv har efterladt sig noget
skriftligt, har nemlig i Kina Landets mærkeligste Tænker ikke
nøjedes med selv at forfatte en Mængde Skrifter, men tillige
samlet, ordnet og bearbejdet hele den tidligere Literatur,
saa at alt bærer hans Præg.
Konfusius – eller som hans rette Navn lød Kong-tse (af
Slægten Kong) udtalte de kinesiske Grundtanker: Himlen er
altings Herre; det gode, den sande Væren er Orden; det
højeste menneskelige er oprigtig Ærbødighed herfor.
"Himlen", den "højeste Kejser", Guddommen er ikke et særskilt
Væsen, forskelligt fra Verden, men aabenbarer sig i Naturen
og dens Orden. Gud nærer hverken Behag eller Mishag overfor
Menneskene, men med samme Højhed og Ro som i Naturen aabenbarer
Gud sig ogsaa i Staten og i den enkeltes Sædelighed. Da Natur
og Stat er Udtryk for et og samme, har den jordiske Kejser nøje
at agte paa enhver Forstyrrelse i Naturen, der for ham er et
Varsel om, at han skal søge Statens Harmoni tilvejebragt.
Undlader han dette, kan han blive styrtet eller svigtet af sit
Folk, thi i Natur som i Stat betegner det rette Forhold
Velsignelse; Overmaal eller Mangel: Ulykke. Det er saaledes
"Himlen" selv, der skifter Sol og Vind allevegne, i Natur, i
Stat, i den enkeltes Liv, hvor den overmodige høster Uheld,
den ydmyge Lykke. Enhver er i Stand til at gøre det gode.
Den højeste Dyd, der omfatter alle andre, er den sønlige
Ærefrygt, Pieteten. Pietet overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
