Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Stjernetydning. Planetugen. De enkelte Dages Benævnelse. Stjernetydningen har besejret alle kultiverede Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorfor valgte man just denne Orden? Det skulde synes at maatte
have ligget nær, naar man, som Kaldæerne, kendte Planeternes
virkelige Rækkefølge fra Jorden: – Maanen, Merkur, Venus, (Solen),
Mars, Jupiter og Saturn – da ogsaa at ordne Dagene pata samme Vis.
Men man indskrænkede sig til blot at lade Satunisdag (Løverdag)
være den sidste og anbragte iøvrigt Resten tilsyneladende hulter
til bulter. Grunden kan næppe have været, at den valgte Orden
skrev sig fra en ældre Tid, hvor man fejlagtigt antog denne for
den naturlige. Thi af alle de os bekendte gamle Angivelser af
Planeternes Orden svarer ingen til den ved Ugedagene fulgte.[1]
Man kunde gætte paa, at Planetdagene var ordnede efter Værdien
af de Metaller, hvortil de svarede. Thi Solen betød fra gammel
Tid Guld, Maanen Sølv, Mars Jærn, Jupiter Tin, Saturn Bly.[2] Eller at de var ordnede efter
Farverne. Thi meget tidligt havde man
stillet Planeterne i Forhold til Regnbuens syv Farver og, om end
med Afvigelser i de forskellige Egne, betegnet f. Eks. Venus gerne
som hvid eller grøn, Jupiter som purpurrød og Saturn som sort.
Murene om Ekbatana var ifølge Herodot[3] syv i Tal, den
ene højere end den anden, Tinderne paa den yderste hvide, paa den
næste sorte, saa purpurrøde, blaa, lyserøde, forsølvede og forgyldte.
Kaldæernes Templer og Observatorier var delte i syv Stokværk, mindre
og mindre opefter, hvert malet med sin Farve.
En sindrig Forklaring paa Dagenes Rækkefølge giver den græske
Historieskriver Dio Cassius.[4] Ifølge ham var Kravene til
nøjagtig Bestemmelse af, hvilken Planet der i Fødselsøjeblikket
var den herskende, efterhaanden stegne saa stærkt, at
Stjernetyderne ikke nøjedes med paa gammeldags Vis at henføre
et helt Døgn til hver enkelt, men lod hver Time i Døgnet være
bestemt af sin Planet. Efter den Planet, der herskede i Døgnets
første Time, kaldtes saa Dagen, og denne Dag-Planets Virkning
enten forstærkedes eller svækkedes ved den Planets Magt, i hvis
Time den omspurgte Fødsel indtraf. Regnede man nu Planeterne i
deres Orden fra Himlen nedefter mod Jorden, saa fulgte de jo
saaledes: Saturn, Jupiter, Mars, Solen, Venus, Merkur, Maanen.
Den første Time paa Helligdagen (Løverdagen) blev altsaa Saturns.
Og talte man saa videre Rækken ned, en Time til hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
