- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
31

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Stjernetydning. Planetugen. De enkelte Dages Benævnelse. Stjernetydningen har besejret alle kultiverede Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planet, blev den 25de Time Solens (Søndag); den næste 25de
Time Maanens (Mandag), saa Mars’ (Tirsdag), Merkurs (Onsdag),
Jupiters (Torsdag), Venus’ (Fredag) og atter Saturns (Løverdag)
og saaledes fremdeles.

illustration placeholder

Fig. 1.

En sidste Forklaring endelig, der heller ikke lyder usandsynlig,
er den, at man er gaaet frem paa følgende Vis: De syv Planeter
tegnedes i deres rette Følgeorden og i lige Afstand fra
hinanden om Randen af en Cirkel. Drog man derpaa fra Saturn
som Udgangspunkt – i Henhold til det musikalske Tone-Interval,
der kaldes "dia tessaron", Kvarten – en Streg til den fjerde
efterfølgende i Rækken, saa ramte man Solen (Søndag), og blev
man saaledes ved, ramte man videre Maanen (Mandag), Mars
(Tirsdag), Merkur (Onsdag), Jupiter (Torsdag), Venus (Fredag),
indtil man endte igen i Udgangspunktet, Saturn. Samtidigt havde
man, som ovenstaaende Figur viser, ved disse forskellige Træk
tegnet den helligste af alle Figurer: en i en Sol indskreven
syvoddet Stjerne,[1] det matematiske Udtryk for de musikalske Tone-Intervaller.[2]

En anden Mærkelighed ved Planetdagenes Rækkefølge falder maaske
Nutiden mindre i Øjnene, men er i og for sig besynderlig nok:
Man gjorde Hviledagen, Helligdagen, til en ulykkelig Dag, idet
man lod den beherskes af den ulykkebringende Planet, Saturn.
I dette Træk afspejler sig en religiøs Opfattelse. Assyrer og
Babylonier troede ikke paa


[1] J. B. Biot: Etudes sur
l’astronomie Indienne et sur l’astronomie Chinoise (Paris 1862).
p. 100.
[2] Ifølge velvillig Meddelelse fra Dr.
Angul Hammerich stemmer dette nogenlunde vel med
Tonrækken: c. f. h. (= b. quadratus) e. a. d. g. c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free