Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Stjernetydning. Planetugen. De enkelte Dages Benævnelse. Stjernetydningen har besejret alle kultiverede Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Natten o. s. v. Faa den syvende Dag satte han en Helligdag, og
bød at hvile paa den fra alt Arbejde. Derpaa opstod Solen i
Himlens Horisont" o. s. v.[1] Indstiftelsen af den syv Dages Uge
henlægges altsaa her til Verdens Begyndelse, mellem Maanens og
Solens Tilblivelse. I den kaldæiske Beretning om Syndfloden
spiller Syvtallet ligeledes en fremtrædende Rolle: Der er syv
Afsnit i Arkens Bygning, syv Gange prøves Fartøjet; i syv Dage
varer Regnen, efter syv Dage gaar de frelste ud, Offeret tillaves
af syv, og de syv store Guder samles om Alteret.[2]
Paa Kong Sargons Tid (o. 1600 A. f. K.) synes endnu begge
Tidsinddelinger - "Fingerugen" og Planetugen – at have
trivedes Side om Side, hin til Hverdags Regning, denne til
Festbrug og Stjernetydning. Mes sligt kunde ikke gaa i Længden.
Mere og mere regnede man efter Festdagene. Syvtallet sejrede
tilsidst baade hvad Dage, Uger, Maaneder og Aar angik, idet
ogsaa hvert 7de og 49de af disse blev hellige.[3]
Med samme Kraft, hvormed det hellige Syvtal og Planetugen
trængte igennem, maatte ogsaa de enkelte Dages Betydning gøre
sig gældende. Det var jo Stjernetydningen, der besjælede begge
Former for Tankegang. Naar hver enkelt Dag var behersket af
sin Planet, maatte det jo være om at gøre at faa Sikkerhed for,
hvilken Dag og hvilken Planet der hørte sammen, thi herpaa
beroede al Forudsigelse. At der har fundet nogen Vaklen Sted,
førend Planetdagenes Følgeorden blev afgjort, er rimeligt nok.
Vi er imidlertid ikke i Stand til at følge Udviklingen i dens
enkelte Afsnit. Vi kender kun Slutningsresultatet, saaledes som det
endelig fastsloges – og som det endnu den Dag i Dag staar fast
i vor Tids Benævnelser.
Thi som bekendt – eller rettere: som i Reglen glemt og efter
Evne tilsløret – er nemlig de evropæiske Navne paa Ugedagene
forhærdede Rester af Oldtidens Stjernetydning. Solens Dag
(Sontag, Sunday, Søndag), Maanens Dag (Mandag), Mars’ eller
Tyrs Dag (mardi, Tirsdag), Merkurs eller Odins Dag (mercredi,
Onsdag), Jupiters eller Thors Dag (jeudi, Torsdag), Venus’
eller Frejas Dag (vendredi, Fredag), Saturns Dag (Saturday),
angiver tydeligt nok Rækkefølgen indenfor Planetugens syv Dage,
saaledes som Stjernetydningen endelig fastslog den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
