- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
247

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hjem drukken og fuld! Det gør ingen Dannemand. Haver hun
brudt Dig noget imod, hvorfor Du jo vil undervise hende, da
gør det, naar I ligge om Morgenen tilsammen i Sengen, eller
naar I ere komne op og ere baade fastende og ædru. Og lad
endda Ingen høre derpaa, om du kan det undvære, paa det at
Du ikke selv skal komme din Hustru i nogen Vanære og ondt
Rygte. Tag hende udaf til en Side og giv hende din Mening
tilkende med gode, spagfærdige Ord: Kære Hustru! det og det
haver jeg hørt om Dig; saa og saa bærer Du Dig ad i det
Stykke. Jeg vil ikke have saadant mere! Jeg varer dig ad tilforn,
gør det ikke tiere! Ellers skal jeg tage Dig det til Mistykke, det
maa Du frit forlade Dig til! Mærk, at jeg har sagt Dig det"[1]!

Ved Siden af alle disse Paamindelser til Manden kunde det ogsaa
være fornødent at minde den anden Halvdel om, at: "en Hustru
skal ikke vanbruge hendes Mands Fromhed, ikke storme og
bruse mod hannem, og ikke sidde hannem op i Næsen som
Sennep, ikke sinde og bande og bide ad hannem, ikke gøre hannem
til Vedermod, hvad hun kan, ikke bespotte eller fortale hannem,
ikke bole med andre, men hun skal være hendes Mand
underdanig og lydagtig, efterdi han er hendes Herre og Regentere"[2].

Medens disse Formaninger alle gik ud paa Selvbeherskelse og
selv talte i et behersket Sprog, spændte Datidens Mundheld
og Talemaader
over et rigere Maal af Stemninger og giver
Indblik i en mere broget Virkelighed. Den kirkelige Tone gjorde
sig endnu gældende i Saadanne som: "Hustruen har sit Lys af
Manden". "From Hustru raader over Manden ved Lydighed".
"Bedre et hart Ord af sin Mand end gode Ord af andre". "Tre
Ting skulle afbedes: Guds Vrede, Helvede og ond Kone". "Tre
Ting bevare Gud os fra: Bøddelen, Galgen og ond Kone" o. s. v.
– Men der var ny Tankegang og stigende Uro i saadanne: "God
Mand haver gemenlig ond Kone". "Lad din Hustru have den
stakkede Kniv, og hav selv den lange". "Tre Ting trættes aldrig:
Skib, Kværn og ond Kone". "Hun prædiker Loven og Recessen,
men siden følger Haandfæstningen". "Altid vil Kærling have sin
Trættetraad". "Tre Ting høre til ond Kone: Krabask, knyt Næve
og blaat Øje". Var det endnu uklart, hvo der her var den
angribende, saa fremgik dette tydeligt af andre: "Du skal enten
være Mand eller Mus". "Styr Hest med Bidsel, Kone med


[1]
P. Palladius: En Visitatz Bog, udg. af Sv. Grundtvig. S 130.
[2]
Nicol. Palladius: Det Hellige Ecteskabs Ordens Regle. (1557.) Bl. Biiij.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free