- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
248

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kæppe"! "Tre Ting skulle slaes: Lad Dreng, doven Hest og
ond Kone". "Tre Ting skulle bankes: Bergfisk, Smedested og
ond Kone". "Naar Hønen for sin Hane galer, og Konen
førend Manden taler, – Hønen straks paa Spiddet jag – og Kvinden
giv et godt Mundslag!".

Ved Siden heraf var det kun smaat bevendt med, hvad
Ordsprogene havde at sige til Gunst for Hustruen. Hun kunde slaa
Knips i Lommen med en Bemærkning som: "Hjemme er han
djærvest"; trøste sig, hvis den Mand, hvem hun havde overladt
hele sit Bo, viste sig at være en "knubvorn Huggebasse", med
den gamle Sandhed: "Hvad gør Hest i Ager uden bider af Aks
og møger i Stubben". Hun kunde mulig hente Mod fra: "Daare
giver Ord ud og tager Hug igen". "Genslag er ej aflagt"[1]. Men
Ordsprogskatten lod hende tydeligt nok i Stikken, overlod det
til hende selv at frembringe de til Øjeblikket svarende Mundheld
og Talemaader.

*



Som skreven næsten udelukkende af Mænd tog Datidens
Skønliteratur
ogsaa helt Parti for Mændene. Kendte
man ikke andet, maatte man slutte, at hin Tids Kvinder var en
ynkelig forkuet Slægt. I "Tobiæ Komedie"[2] beder Brudens
Moder i følgende Ord Brudgommen om at behandle hendes Datter vel:

         Du fører min Datter i fremmed Land,
         Hvor hun kender hverken Kvinde eller Mand.
         Du skal holde hende i Tugt og Ave
         Og hende ej gøre nogen Plage!
         Om hun end gør Dig lidet imod,
         Træd hende dog ikke straks under Fod!
         Det spørges længer end til næste Gaard,
         Om Du fejer Gulv med hendes Haar.

Stykkets Nar, der staar hos, udlægger disse Ord paa folkelig
Vis saaledes:

         Vil hun klyve mod Dig og gale,
         Da tag en Kæp og læg paa hendes Hale!
         Hun faar vel saa et andet Sind,
         Saa er ikke Behov at hente [nogen] ind,
         Som Eder forlige skal paany
         Og fylde dermed den ganske By.


[1]
Peder Lolles Saml. af danske og latinske Ordsprog, udg. af R. Nyerup 1828.
No. 60, 120, 507, 518, 672, 1049, 1050, 1106. -- Peder Syv: Alm.
danske Ordsproge I 210, II 138-40.
[2] Tobiæ Komedie,
udg. af S. Birket-Smith. S. 80-82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free