- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
172

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men et saadant burde ikke have Gang og Sæde blandt
Dannemænd og Dannekvinder. Alt fra Daaben af burde det stemples
med Vanære[1].

Man brød altsaa Staven over næste Slægtled. Men
videre naaede man heller ikke. Thi da det kom til Stykket, og
man skulde fuldt forskyde ogsaa det første Slægtled, de egentlige
Syndere, Djævelens Redskaber, væltede en Modstrøm sig
imod hele den nye Tankegang, splittede den og brød
dens Vælde
. Denne Modbølge var dannet af meget forskellige
Bestanddele. Sund Sans, ældgammel Skik, stive Standsfordomme
havde indgaaet mærkelig Forening med det allernyeste nyt, der
jog som Kastevinde over dem og drev dem fremad.

Sund Sans. Thi hvo maatte ikke til Tider blive betænkelig
ved den nye Regerings-Jagt efter Djævelen, hvor denne stadigt
undslap, medens man blindt huggede løs paa Kvinder og Mænd.
Ældgammel Skik. Havde man nu i Aartusinder set paa
Skørlevnet med andre Øjne, hvorfor da pludseligt dømme det haardt
og afvige fra Forfædrene. Denne Betragtningsmaade havde et
saa fast Tag i Bondebefolkningen, at den hverken lod sig rokke
af Katolicisme eller Lutherdom. Hos Adelen kom de nye Forbud
mod Friller og Paabud om Ægteskab i den mest skærende Strid
med Standsinteresser og Frygten for at splitte
Slægtens Jordegods. Hos Borgerstand og Gejstlighed endelig skabte hele det
nye Livssyn med al dets ubundne Lystenhed og æggede
Kønsdrift et saadant Virvar i Skikke og Begreber, at selv den
braveste kunde have ondt ved at afgøre for sit eget Vedkommende,
hvor Lutherdom stoppede og Djævelskab begyndte.

Det var denne Modstand, der under forskellige Former hos
hver enkelt Stand stemmede op mod den lutherske
Behandling af Usædelighed
. Idet de to Strømme mødtes,
frembragtes en sydende Brusen, hvor Øjet forvirres og, alt eftersom
man følger denne eller hin Enkelthed, den ene Retning synes
helt at have sejret eller helt at have tabt. Først omkring
Aarhundredets Slutning klaredes Forholdene nogenlunde, saa at man i
store Træk kan skønne, hvad der var opnaaet.

*




[1] Nærværende Skrift VIII 137-38.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free