Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægteskab. Her foregik et paafaldende Omslag. Indtil for
ganske nylig havde Saadanne stundom nydt en vis Anseelse. De
sidste, højere katolske Gejstlige, f. Eks. Biskop Jens Andersen i
Odense, Joachim Rønnow i Roskilde, Sekretær i det kongelige
Kancelli Jørgen Gyldenstjerne og flere, havde aabent vedkendt
sig deres Børn og efter Evne sørget for dem. Som Gejstligheden
saa ogsaa Adelen. Endnu efter Reformationens Indførelse
skænkede Rigsraad Mogens Munk med Kongens Samtykke tre Gaarde
til sin Slegfredviv og deres to Døtre[1]. Rigsraad Niels Lange fik
sin Slegfredsøn, Niels, ansat i Kancelliet. Denne blev Kannik i
Ribe, ægtede adelig Kvinde og adledes selv[2]. I Sverige var
Benævnelsen "Frille" endnu ikke mere anstødelig, end at Erik den
Fjortendes Elskerinder aabent benævnedes saa i de kongelige
Regnskaber, ja Hertug Magnus’ Elskede, Valborg Eriksdatter
skrev sig endog: "Min fyrstelige Naades Frille, jeg Valborg"
o. s. v.[3].
Med heri indførte Lutherdommen en bestemt Forandring. At
være født i Ægteskab, "ægte Fødsel", blev hurtigt i den
offentlige Mening et kosteligt Fortrin, hvorpaa der lagdes en
overordentlig Vægt. Allerede 1549 ansaa en Mand, der var
Slegfredbarn, det for nødvendigt at erhverve kongeligt Beskærmelsesbrev
med udtrykkeligt Paabud om, at han skulde agtes som andre[4].
Aar 1568 var en ret betegnende Sag for paa Viborg Landsting.
Hans Skeel havde i sin Tid levet tyve Aar med en Slegfredviv og
med hende avlet elleve Børn. Ingen synes dengang at have
forarget sig over sligt, hun nød Hustrus Anseelse, "havde hans
Nøgler, aad og drak med hannem og gik aabenbarlig med
hannem at sove". Men da nu en af Sønnerne, Jørgen Hansen, som
voksen mødte i Retten, vilde man nægte ham en ærlig Mands
Rettigheder og forlangte, at han som "Horeunge" skulde vises
ud. Landstingsdommen gik ham for saa vidt med, som den
udtalte, at han ikke af den Grund "maatte forvises fra Dom og
Rettergang, da Loven ikke saa grovelig beskæmmer saadanne Børn,
som af en ledig Karl og Kvinde fødes, men kalder dem alene
Slegfredbørn"[5].
Men den offentlige Mening var aabenbart imod
ham. Den dømte mere og mere, at ethvert uægte Barn var et
"Horebarn", thi naar det sjette Bud lød: Du skal ikke bedrive
Hor, saa var ogsaa Frugten af slig Overtrædelse et "Horebarn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
