Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betragter vi denne Modstand mod den lutherske
Behandling af Usædelighed lidt nærmere, saa var den lettest at
overskue hos Bønderne. Niels Hemmingsen udtaler sig saaledes
om Tilstanden paa Landet: "Ja, siger Bonden, vil jeg ikke lide, at
mine Drenge [*c: Karle] have Bolskab enten i Gaarden eller uden,
da vil ingen tjene mig. Vil jeg ingen Skøger have i min Tjeneste,
da faar mit Korn at staa ude. Dette veed jeg at være et
almindeligt Klagemaal paa Landbygden"[1].
Hvad Brøden selv angik, saa
dømte Befolkningen den meget mildt. Oldtidsbegreber
herom herskede fremdeles, hyppigt parrede med samme
Skæbnetro, hvorom det endnu Aarhundrede efter hedder fra
Nordsjælland: "Faar en Bondepige et Barn, da skulde det nu saa være.
Kommer hun mere end een Gang, siger hun straks: Jeg skal
have mine Børn, ved hvem jeg saa faar dem, og dem jeg har faaet
behøver jeg nu ikke at faa"[2]. Niels Hemmingsen anfører følgende
Eksempel: "Jeg kender en Kvinde, som haver faaet fire Børn,
hvert med sin uægte Mand. Dèr hun blev straffet for sit ukyske
Levnet, svarede hun dristeligen: Hvad kan jeg staa imod Guds
Vilje? Gud vilde have de Børn frem, derfor skulde jeg have
Mand, af hvilken jeg dennem avle kunde"[3].
Der udfoldedes da en sejg Modstand fra Bondebefolkningens
Side mod Regeringens Forsøg paa efter Reformationen at
overføre de strengere Købstadlove paa. Landboforhold. Denne
Modstand ytrede sig især mod de to Øvrighedspersoner: Lensmand
og Præst.
Lensmændene synes overalt hurtigt at være blevne klare
paa, hvorledes sligt skulde tages. De havde ingen Interesse af at
faa nogen dømt fra Livet, men var villige til paa gammeldags Vis
at lade Straffen sone med Bøder. Men da nu Loven paabød
Livsstraf for Hor, Forhold til nærbeslægtede, at "beligge en
Nøglepige" o. s. v., saa talte Billighed ogsaa for, at Bøden i saa Fald
skulde være høj, alt naturligvis beregnet efter vedkommendes
Evne til at betale. Befolkningen fandt denne Tankegang rimelig,
ihvorvel man selvfølgelig gjorde alt for at smutte under. Her
passede imidlertid baade Ridefoged og Præst paa; hvad der undgik
den ene, opdagede den anden. Lidt efter lidt voksede da i et
veldrevet Len Bøder for Usædelighed op til at blive en
paalidelig Indtægt, der i gode Aaringer kunde være endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
