- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
160

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der havde ladet sig beligge og ikke kunde bevæge
vedkommende til at indgaa Ægteskab med sig. Noget bestemt almindeligt
Bud herom synes ikke at være udstedt, men Praksis har vel lidt
efter lidt bredt sig fra By til Land. Allerede Peder Palladius’
ovenanførte Ord om de ti, tolv Skoleris, der altid skulde ligge
rede ved "Kagen", betegner Skikken i Gang. Aar 1568 hedder
det fra Forhandlingerne paa Roskilde Landemode: "Præsterne
skulle med Flid straffe Skørlevnet og Urenhed. Og haver Bispen
udraabt, at alle Skøger og Bolefolk skal miste Huden herefter
til "Kagen", som saa uhøvisklig leve i Utugt. Og haver Kgl.
Majestæt allerede uden at være mindet eller opfordret ladet
hudstryge fire Skøger ved Frederiksborg Galge nu for nylig,
som Hs. Naades egen Præst aabenbarlig gav tilkende ved
Landemodet"[1].

Paa længere Afstand fra Regeringen fulgte man ikke saa
hurtigt med. Selv i Bergen, hvor dog Erik Rosenkrans Aar 1562
udstedte en ny Reces om disse Forhold, blev Straffen for løse
Kvinder, der intet havde at bøde med til Kongen, sat til: at staa
nøgen foran Kirkedøren
, skaffe skriftligt Bevis fra Præsten
for Tilgivelse fra Gud og derpaa at udvises[2]. Erik
Rosenkrans hyldede heri endnu den gammeldags Anskuelse om det
humoristiskes Betydning i Retsplejen
. Det var samme
Tankegang, naar i sin Tid Ribe Stadsret, stadfæstet af Erik
Glipping 1269, havde sat Straffen for en Hustru greben i Hor, til at
"hun skal drage ham ad By, den ene Gade op og den anden ned,
ved det samme Lem, dèr han gjorde Synden med hende; og
saa skal han blive kvit for den Sag"[3]. Eller naar endnu i det
16de Aarhundrede ifølge Ærkebiskop Olaus Magnus lignende
Art offentlig Paapegen af det begaaede havde i Sverige været
brugt som Straf for Hor[4].

Men i Danmark var paa Frederik den Andens Tid Hensynet
til Latteren og dens muligt opdragende Værd skudt til Side.
Regeringen var blot optagen af Rædslen for Guds Vrede og de
Ulykker, som Gud i sin Fortørnelse vilde lade komme over
Landet, hvis man lod Djævelen Rum. Det var især to Byer, der
var de værste: Helsingør med dens stærke Tilstrømning i
Anledning af Øresundstolden, og København. Aar 1574 befalede
Kongen Øvrigheden i Helsingør at opsøge alle løsagtige


[1] Ny kirkehistoriske Samlinger II 505.
[2] Paus: Gamle
Kongelige Forordninger og Privilegier for Kongeriget Norge III
345-46. E. R.s Reces f. Bergen af 22/6 1562. § 5.
[3] Kolderup-Rosenvinge:
Gamle danske Love V 235.
[4] Olaus Magnus: Historia de gentibus
Septentrionalibus. Lib. XIV cap. 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free