Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evne til, dog ikke gaa med Kaaber som Dannekvinder. Hvo der
tilføjede dem Overlast med Slag og Saar, skulde have forbrudt
sin Hals[1].
Hele denne humanere Betragtningsmaade maatte efter
Reformationens Indførelse vige Pladsen for den nye, ifølge
hvilken Skøger var Djævelens udvalgte Redskaber til at
hindre Ægteskab og derfor burde forfølges og udryddes.
Samtidigt udvidedes Begrebet Skøge til at omfatte næsten
enhver Kvinde, der havde overtraadt det sjette Bud.
Hun var jo i Tilfælde af Svangerskab let at overbevise om sin
Skyld. Under Christian den Tredje befaledes det, at i danske
Købstæder skulde to Gange om Aaret nogle Dannekvinder gaa
Byen rundt og malke de ugifte Kvinder, for ad denne Vej at
komme til Kundskab om, hvo der redte til Barsel[2]. I Begyndelsen
var det vistnok hver Bys mest ansete Kvinder, der udførte
dette Hverv. Vi veed tilfældigt, at Aar 1548 i Ribe var det Biskop
Hans Tausens Hustru og seksten andre Dannekvinder, der paa
Raadhuset foretog en enkelt Undersøgelse af denne Art. De
fandt vedkommende skyldig, men gik i Forbøn for hende[3]. Siden
synes Hvervets Anseelse hist og her at have tabt sig. I Lund
1635 omtales Byfogden, Byens Kæmner og Jordemoderen som
dem, der foretog Undersøgelsen[4]. Men endnu Aar 1637 befalede
Chr. IV paa Herredagen i Odense Rigsraadets tilstedeværende
Fruer; "at bese Jomfru Sibylle Gjøe, der skal have været
usædvanlig tyk og siden i Il uden nogen Medicin eller Raad igen deraf
er forløst"[5].
Under Christian den Tredje var det især af Hensyn til
Fostret, at Undersøgelsen skete, "paa det man kan have
Indseende, saa Fosteret ikke forkommes". "En Part omkommer
nemlig Børnene eller lægger dem hemmelig for Kirkedør"[6].
"Lønhorer, som ville være høviske Møer og ere dog arrige Søer,
omkomme deres Foster, hvilket ikke noget umælende Bæst gør.
Der er andre, om de end skøndt ikke omkomme Børnene i Moders
Liv, men føde dem til Verden, saa kaste de dem dog fra sig
i Kælderhalse, Bislag og andre Steder"[7].
Men under Frederik den Anden vendte Omsorgen for Fostret
sig til Forbitrelse mod Moderen. Offentlig Piskning samt
aabenbar Skrifte blev mere og mere Straffen for den Kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
