Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her udi Riget, mest af den Aarsag, at for saadan Forseelse ingen
Straf hertil er ganget." Det bestemtes derfor i den kallundborgske
Reces af 1576, at naar en Adelskvinde lader sig i Uære
beligge, skal hendes Værge straks lade hende fængsle paa Livstid,
tage alt hendes Gods til sig og maa selv nyde det, saalænge han
holder hende i Fængsel[1].
Endelig afsluttedes Rækken af de haarde Bestemmelser ved
en fornyet Henvendelse til Gejstligheden. Aar 1580 befaledes
det Præsterne hver i sit Sogn at vaage over Sædeligheden. Hvis
nogen, adelig eller uadelig, levede i løs Forbindelse, skulde
Præsten først hemmeligt straffe og paaminde vedkommende, dernæst
tre Søndage i Rad advare dem med Navns Nævnelse fra
Prækestolen, og endelig, hvis dette endnu ikke hjalp, bandsætte dem –
alt under Embeds Fortabelse, hvis Præsten fandtes at se igennem
Fingre med nogen[2].
Over alle de Lovbestemmelser, vi hidtil har set, hvilede der
endnu et Skær af Fortids Tankegang. Trods deres Haardhed
forsøgte de tydeligt nok at gøre lige Skel imellem Mand
og Kvinde, ja gik -endnu paa gammeldags Vis i Reglen ud fra,
at Manden var i dette Forhold den, der. fortrinsvis begik Brøden.
Anderledes i en hel Række nye Bestemmelser, hvor den
nye Opfattelse af Kvinden, som den forførende, fik
Overhaand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
