Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skyldige Mand miste Hovedet, og var det en Kvinde, da druknes
og sækkes hun"[1].
Det var dog blot rent verdsligt set, at her fandt en Formildelse
Sted. Samtidigt bestemtes nemlig i Kirkeordinansen af 1539, at
Kirkens Straf ogsaa skulde anvendes. Naar de skyldige efter een
Sinde og anden Sinde at være paamindede af Præsten ikke
rettede sig, "da maa de holdes for hedenske og fordømmelige", og
skal Præsten bandsætte dem og ikke stede dem til Alterets
Sakramente "dennem til des større Fordømmelse". "Hvad som
helst Prædikerne udi de Maader efter Guds Ords Lydelse
beslutte, det vil Gud holde ved fuld Magt"[2].
Ægteskabssager var først blevne henlagte under verdslig
Øvrighed. Aar 1539 befaledes det: "De skulle forvises til Os selv
eller vor Lensmand, og, om det er af Købstæderne, til
Borgemester og Raad"[3].
Men 1542 henlagdes de, "efterdi der findes
stor Uskikkelighed udi Ægteskabs- og Horsager", under en egen
gejstlig Ret, bestaaende af Kapitlet i hvert Stift med
Stiftslensmanden som Formand. Den skulde samles fire Gange om Aaret,
quatuor anni tempora, hvilket i Folkemunde forhvervede den
Navnet "Tamperretten"[4].
Ved Siden af de haarde Straffebestemmelser for Hor tog de
mildere for anden Løsagtighed sig underligt ud. Baade i
Recessen af 1537 og i den koldingske af 1558 var Straffen for
"Jomfrukrænkere" sat til kun "ni Mark til Kvindens Værge og otte
Skilling Grot til Os"[5]. Men under Frederik den Anden søgte man at
indhente dette. I hans "Gaardsret" af 1562 udelodes vel
Bestemmelsen om, at en vanæret Adelskvinde skulde indespærres
paa Livstid. Derimod fastsattes Dødsstraf for forsøgt Voldtægt.
Og der tilføjedes: Hvo der beligger Kvinde eller Mø, som er
betroet til at bære Husbondens eller Hustruens Nøgle enten til Øl,
Mad, Klæder, Pendinge eller andet, straffes derfor som aabenbar
Tyv, hvis de begge tjene i Gaarde sammen, medmindre
Husbonden vil benaade ham[6]. Kæresteri mellem Medtjenende kunde
altsaa medføre, at den mandlige Part blev hængt.
Den i "Gaardsretten" viste Mildhed mod Adelskvinder bar dog
ikke de forventede Frugter. Fjorten Aar efter hedder det: "Os
er adskillige Klagemaal forekommet om den store Løsagtighed,
som nu paa nogen Tid er befundet iblandt Fruer og Jomfruer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
