Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kompaner (det er de, som bole med dem, og de, som huse og
hæle dem) hudstryges til Kagen heller til Galgetræet?"[1]
*
Lovgivningen mod Kønsovertrædelser blev, som tidligere
berørt, skærpet ved Reformationens Indførelse. Betragter vi
denne Lovgivning lidt nærmere, saa vardens mest fremtrædende
Træk en ejendommelig Uro. Den begyndte voldsomt.
Allerede under Frederik den Første lod den nye Aand sig spore,
og i hans Forordning om Adelen 1528 kom det til at hedde: Hvis
nogen Mand af Adelen, gejstlig eller verdslig, efter denne Dag
skænder eller offentlig berygter noget Kvindfolk af Adelen, da
skal han rømme Fædrelandet, være fredløs og hans næste Frænder
beholde al hans Arv og Løsøre. Hun skal af sin rette Værge
indsættes, saa at hun ingen af Adelen gaar til Blusel, og hendes
næste Arvinger beholde alt hendes Gods, løst og fast, dog ikke
det Barn hun i Uære fanger. Fordrister nogen ufri Mand, gejstlig
eller verdslig, sig til at beligge noget Kvindfolk af Adelen, han
skal derfor dømmes som aabenbar Tyv (hænges)[2].
I Christian den Tredjes saakaldte Københavnske Reces af 1537 veg man
ikke tilbage for følgende Bestemmelse: Bliver nogen Ægtemand
eller Ægtekvinde funden i Hor, da skal den skyldige Ægtemand
derfor miste sit Hoved og den skyldige Ægtekvinde sækkes
og druknes[3]. Saaledes som disse Ord fortolkedes, gjaldt
Livsstraffen ogsaa den ugifte, der havde ulovlig Omgang med en
gift[4].
Hvor haard denne nye Bestemmelse var, fremgaar af dens
Forhold til tidligere Love. Vel havde der forhen i
middelalderlige Stadsretter været enkelte barbariske Straffe for den
Hustru, der gjorde sig skyldig i Hor, "men i ingen af vore
almindelige Love var fastsat Livsstraf for Hor, og den Straf at druknes
forekommer næppe nogensteds i en ældre dansk Lov"[5].
Allerede to Aar efter maatte da ogsaa den nye Straffebestemmelse
betydeligt formildes. I Odense 1539 ændredes den til, at
første Gang skulde den skyldige "straffes paa Gods og Pendinge
efter yderste Formue"; anden Gang "iligemaade og siden
forvises Landet". Men for tredje Gang begaaet Hor "skulde den
[1]
Peder Palladius: En Visitats Bog, udg. af Svend Grundtvig.
S. 94-95, 124-29.
[2] Danske
Magazin V 77. Smlgn. Forordn, af 1. Septbr. 1525 § 6-7.
[3] Chr. III’s Kjøbenhavnske Reces 1537.
Cap. 7.
[4] Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af gamle danske Domme
I 62, II 54.
[5] Samme Skrift
I 62. Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0156.html
