- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
161

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvinder dér i Byen, lade dem stryge til Kagen og derefter forvise
dem. Kom de igen, skulde begge Øren skæres af dem. Vovede
de at indfinde sig paany, skulde man lade dem binde i en Sæk
og forsænke dem
[1]. Det er ret betegnende, at end ikke dette
syntes haardt nok, men Dagen efter udgik der et nyt Kongebrev
fra Frederiksborg, hvori de tagne Bestemmelser skærpedes til,
at ikke blot alle løsagtige Kvindfolk skulde kagstryges og
forvises, men ogsaa enhver, der husede dem, straks udvises af Byen.
Og allerede første Gang, Kvinderne indfandt sig paany, skulde
Borgemestre og Raadmænd straffe dem paa Livet uden al Naade,
saafremt de ikke selv vilde stande til Rette[2].

I København holdt Christoffer Valkendorf skarpt
Regimente, saa at Kongen kunde have Fred fra denne Kant. Dog
skræmmedes man op i Foraaret 1582. Et nyfødt Barn var blevet
fundet udlagt paa Gaden. Og da man for at opdage Moderen
havde foretaget sædvanlig Malkeprøve, havde man til
Forfærdelse "befundet mange af Borgerdøtre og andre, som sig haver
holdt for Piger, at være frugtsommelig". Frederik den Anden
skrev straks til Borgemestre og Raad, for at ikke "Gud
Almægtigste til guddommelig Vrede og Straf maa opvækkes over eders
By og over Vore ganske Lande og Riger". I strenge Ord
bebrejdede han dem deres Mangel paa Paapasselighed, befalede,
at alle, der havde holdt sig for Piger, men var befundne
frugtsommelige, straks under Livsstraf skulde forvises fra
Byen
, og truede sluttelig Borgemestre og Raad med, at hvis de
hermed saa igennem Fingre eller en anden Gang forsømte deres
Ed og Pligt, skulde Guds Vrede gaa ud over dem og Kongens
Straf følge efter[3].

Efter Frederik den Andens Død fæstede de frie Forhold i
København Bo i de mange Lysthuse og Smaaboliger i Haverne
udenfor Københavns Porte[4].
Da der her førtes et temmelig vildt Liv,
udenfor al Lov og Ret, nødtes Regeringsraaderne til at forny
Frederik den Andens Bud, at kun gamle Folk maatte have
Ophold udenfor Portene[5].

*




[1] Sjællandske Tegnelser 13. Juli 1574.
(Trykt i Forordn., Recesser etc. 1558-1660, udg. af V. A. Secher I 590).

[2] Sjællandske
Tegnelser 14. Juli 1574. Trykt smstds.
[3] Sjællandske Tegnelser 6. April 1582.
(Trykt i Kbhvns. Diplomatarium IV 662-63 og Forordn., Recesser
etc. 1558-1660, udg. af V. A. Secher II 256-57.
[4] Sjællandske Tegnelser 17. Novbr.
1591. (Trykt i Kbhvns. Diplomatarium IV 705).
[5] Sjællandske Registre 17. Juni 1587
-- 22. Juni 1592. -- 20. Novbr. 1594. (Trykt i Kbhvns. Diplomatarium
II 430-31, 473-74, 483-84).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free