Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stykker som f. Eks. "Paris’ Dom", "Cleopatra" eller det mere
moderne "Studenterliv" gjorde Stoffet endnu mindre Modstand.
Det vil forstaas, at Stykker som disse maatte kunne passe
ypperligt ind i Bryllupsfestlighedernes Række. Bryllup
var just den rette "Legetid". Her ikke blot trængte man til
Adspredelse, men her fuldbyrdedes Ægteskab, og alle de unge,
som her stimede, kunde muligvis vindes for den Gudvelbehagelige
Stand. Hvilken skøn Dobbeltopgave at lege et Skuespil, der
ikke blot morede alle, men lønligt lokkede de unge i Herrens
eget Garn. Naar de romerske Hedninger, ifølge Luthers Ord, alt
havde vidst at bruge Komedier som levende Billeder, der æggede
Ungdommen til Giftermaal[1], hvor meget mere tilkom det da ikke
de kristne Præster at anvende dette Middel.
Skuespil og Bryllupper synes dog først ret at have fundet
hinanden fra den Stund, det blev Skik at fejre store, adelige
Bryllupper ikke i Hjemmet, men i Købstæderne, i de dertil indrettede,
nyopførte Raadhuse[2].
Her faldt det ganske naturligt, baade for
Byens Skole at skaffe sig en Indtægt ved at opføre et Skuespil,
og for Festens Giver at ønske et saadant, der kunde muntre
Gæsterne, være en Slags Vederlag til Byen for det Rykind, man
gjorde, og desforuden Herren til Ære, idet Skoleungdommen
herved rigeligt bespistes. Udgifterne var ikke saa store, som det
skulde synes. Skoledrengene vilde man dog have haft sværmende
om Stegerset paa Raps og Rov. Dragter og andet Tilbehør laantes
hos Byens Borgere. Og til Skueplads benyttede man, naar
Aarstiden blot nogenlunde tillod det, Byens – Kirkegaard.
Denne Plads var særlig egnet hertil[3] og at foretrække for
Raadhussal, Raadhusgaard og Byens Torv. Her var hegnet og dog
aaben Adgang for alle, Skygge af Træer mod Sol og Regn og
ingen Spærring af Færdselen som paa Torvet. Gravtuerne var
for faa til at hindre Krumspring, alle fornemmere Lig begravedes
jo inde under Kirkens Gulv og Omgang. Om Anstød var her
ikke Tale. Havde man danset og drukket om Formiddagen i
Kirken selv, kunde man vel om Eftermiddagen "agere Leg og
Spektakel" paa Kirkegaarden.
Disse kirkelige Skuespil blev snart
Bryllupsfestlighedernes Glanspunkt. De havde for de fleste Gæster
Nyhedens hele Tiltrækningskraft, ejede Næring for hver Følelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
