Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige fra barnlig Fromhed, Drøm om Drabelighed til det kaadeste
Begær. De var Tidens ægte Børn, brogede, vidtsvævende og
garanteret rettroende. Det var jo Gejstlige, der ledede dem,
"Kirken fredede dem, og selv ved den letfærdigste Afvej nikkedes
der beroligende: Vejen til Himlen. Intet Under, at de ogsaa
kunde stige de udførende til Hovedet, og at der stod som Skum
af disse Købstadforhold ud over Landet "Løbedegne, som fyge
om fra det ene Herred til det andet og efter et helt Aars Forløb
ikke vende tilbage til Skolen"[1].
I Begyndelsen var man næppe nøjeregnende med, hvad
Stykker der opførtes ved Bryllup, end ikke med, om de var paa
Latin eller Dansk. Sligt maatte jo afhænge af, hvad vedkommende
Skole havde paa Lager. Der lod sig ogsaa bøde paa et latinsk
Stykke ved en dansk Indledning og Afslutning og ved indlagte
Mellemspil med Dans[2].
En Maade at opnaa fyldigt Skuespil paa
var, at henlægge Brylluppet til en Aarstid, især Maj eller Juni
Maaned, hvor Skolen alligevel opførte Stykker og stundom to
tre Dage i Rad forlystede Byen[3].
Men allerede inden det 16de
Aarhundredes Udgang var man naaet saa vidt at kræve til
Bryllup et nyt Skuespil, forfattet alene til denne bestemte Lejlighed.
Det ældste nu bevarede Skuespil af denne Art er fra 1596 og
synes at vise, hvor udbredt Skikken allerede den Gang maa
have været, idet det er skrevet og opført i Anledning af et Par
Borgerfolks Bryllup, "velfornuftig Svend, Johan Willemsøn samt
dydelig Mø, Ingeborg Frederiksdatter, deres Højtidsdag". Det
er dog, maaske netop af denne Grund, endnu af beskedent
Omfang og danner, da der kun er een optrædende Person, snarest
en Slags Overgangsform mellem Bryllupsdigt og Skuespil[4].
Fra det følgende Aarhundrede haves langt tydeligere
Eksempler. Saaledes skrev Rektor Jens Kjeldsøn i Ribe til Biskop
Jens Dinesøn Jersins Bryllup Aar 1630 "Josephs Komedie", der
opførtes paa Ribe Kirkegaard af 23 Skolepersoner[5]. Den
nittenaarige Erik Broby, siden bekendt som Erik Pontoppidan, Biskop
i Trondhjem, bearbejdede det uopslidelige Emne "Tobiæ
Giftefærd" paa ny til Flemming Ulfeldts Bryllup 1635[6]. Hvor
nødvendig en Bestanddel af Bryllupsfestlighederne Skuespil var
blevne, kan bedst ses af, hvorledes det gik til ved Prins
Christians Bryllup Aar 1634. Allerede et halvt Aar forinden var unge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
