Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nyvakte, større Kendskab til Oldtids-Literaturen frembragt
de saakaldte "Skolekomedier", hvorved Ungdommen indøvedes
i Brugen af det latinske Sprog. Luthers Sans for det folkelige
havde lært ham at sætte Pris paa bibelske Skuespil paa
Modersmaalet. Ved det 16de Aarhundredes Midte var da Skuespil,
forfattede af Gejstlige, indøvede af disse og ofte for de vanskeligste
Rollers Vedkommende ogsaa udførte af disse, i fuld Gang saavel
i Nordtyskland som i Skandinavien[1].
For blot at nævne et iøjnefaldende Eksempel fra Danmark, saa udførte –
som tidligere omtalt – Aar 1584, da Skuespillet "Kong Salomons Hylding" i
Anledning af Christian den Fjerdes Hylding blev opført i Viborg,
den gejstlige Forfatter, Byens Sognepræst, selv Narrens Rolle i
Stykket med tilhørende Narredans[2]. Og han høstede udelt
Bifald herfor, lige saa vel som hans mange Kaldsfæller, der hver i
sin By nød Tak og Gave for lignende Virksomhed.
Det kunde ved første Øjekast synes underligt at sammenstille
alvorlige, bibelske Skuespil med tvetydige Løjer af en gejstlig
Undermaaler efter et Gilde. Og dog nærmede de sig i visse
Henseender til hinanden. Trangen til at gøre Skuespillene folkelige
ændrede ikke blot de latinske, saa at de enten oversattes paa
Modersmaalet eller fik indlagt uvedkommende Danse, men fyldte
ogsaa de bibelske med ejendommelige Tilsætninger.
"Lærdom og Lyst vel føjes tilsammen,
Alvorlig Tugt og lystig Gammen.
Man skal ikke altid være bøs,
Men undertiden sla’ Gækken løs"[3],
blev den Regel, som her fik Lov at raade. Og i Kraft heraf optog
man, som vi veed, i de bibelske Stykker de to gamle, kendte
Figurer, Djævelen og Narren, der ved forskellige Løjer skulde
holde Tilskuerne i Aande[4]. Og samtidigt tillod man i Udførelsen
en Frispas, der overskred alle Grænser. De bibelske Stykker –
"Adams Fald", "Josefs Historie", "Samsons Fængsel", "Davids
Historie", "Holofernes og Judith", "Susanna", "Tobiæ Comedie"
og hvad de alle hed – kunde da i og for sig være prægede af
nok saa megen sædelig Alvor; de blev til noget andet, naar blot
f. Eks. Potifars Hustru, Dalila, Batseba, Susanna i Badet og Saras
syv Brudenætter fremstilledes af forsorne Davider og Degne, der
benyttede Lejligheden til "at sla’ Gækken løs". Og i de verdslige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
