Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fædrene Frænder, men naar Fader dør[1], skal hans efterladte
Gods falde i Arv til hans nærmeste Slægt, hvilke af Adel ere.
Dog skal hermed ikke være forment Faderen at maatte give
Saadanne sine Børn af hans Penninge og Løsøre, og om noget
heraf er undt og givet dem af Faderen udi hans Velmagt, skal
de det ubehindret maatte beholde, men intet ydermere.
Fig. 5. Forskel mellem "fri" og "ufri" Søn.
(Den ufrfs Vaabenskjold er kløvet og Svinet hans Dyr.)
(Efter Olaus Magnus 1555.)
Ikke skulde man sige, at her just var talt opmuntrende Ord
til dem, der efter Kirkens Paalæg søgte Ægteskabets Nødhavn.
Hele Indrømmelsen til Kirken bestod i, at den ufrie Kvinde
erklæredes for Ægtehustru og Børnene for ægte fødte; men hun
fik ingen Part i Mandens Stilling, og Børnene arvede kun hende,
saa at de blev ufri, og Jordegodset gik til fædrene Frænder. Her
var med andre Ord indført, hvad der længe havde været Brug
i Tyskland blandt Fyrstehuse og Adelsslægter, Retten til at
indgaa en Slags lavere Ægteskab, naar man enten agtede
at gifte sig under sin Stand eller blot havde nok af Sønner i
første Ægteskab, og Jordegodset derfor ikke ønskedes yderligere
splittet. I Retssproget kaldfes denne Art lavere Ægteskab efter
Morgengaven, som jo udgjorde alt, hvad Hustruen kunde vente
sig efter Manden: matrimonium ad morgengabicam. Trangen
til Vellyd havde dog omformet dette barbariske Udtryk til det mere
let klingende ad morganaticam, altsaa: morganatisk Ægteskab.
[1] I Bestemmelser for
Norge af 1591 kom det til at hedde endnu skarpere: "dersom
Adelsmænd tager sig ufri Kvinder til Ægte, at han da, hvem det gør,
maatte have forbrudt alt sit Arvegods og indsættes til hans næste
Arvinger, Adelsmænd og Slægt. (Paus: Gamle Kongelige Forordn, o.
Privileg. f. Norge III 428.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0029.html
