Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkningen af denne Tilladelse blev i Danmark og Norge en
anden, end man ved første Øjekast kunde formode. Det laa nær
at antage, at Tilladelsen dog af og til vilde blive benyttet og i saa
Fald fremkalde nye Forsøg paa yderligere at forhøje
Morgengaven. En morganatisk Hustru maatte jo kun faa Penge i
Morgengave, men de paa Antvorskov fastsatte totusind Daler kunde
da maaske forekomme for lidet. Dette blev dog langt fra
Tilfældet. Tværtimod synes Recessen af 1582 at have rammet en
Pæl igennem alle adelige Lyster til at ægte ufri Kvinde. Dette
var fra nu af stemplet som en Skam. End ikke Morgengavens
Navn ønskede man at misbruge paa disse Forbindelser; man
undgik Benævnelsen og kaldte dem i Reglen for Giftermaal
"til venstre Haand". Den mest afgørende Virkning af
Recessen viste sig paa et helt modsat Punkt, idet den opflammede til
at forhøje Morgengaven mellem adelige Ægtefæller. Det faldt
Datiden naturligt at slutte som saa: Maatte en Adelsmand give
sin ufri Hustru totusind Daler i Morgengave, saa burde han
hædre sin adelsbaarne Hustru ved at give hende desforuden
Livsbrev paa Jordegods, Tegnet paa, at hun var af Adel. Vist er
det, at, som ovenfor anført, Forordningen af 1577 om, at
Jordegods fremtidigt kun med Arvingernes Samtykke maatte gives i
Morgengave, langtfra at hemme denne Skik snarere angiver det
Tidspunkt, efter hvilket den bredte sig.
Det nye morganatiske Ægteskab skulde dog faa et
højtstillet Eksempel at fremvise i Danmark-Norge, selve Kongen.
Efter Dronning Anna Katharinas Død 1612 blev Christian den
Fjerde et Bytte for alle de modsatte Hensyn, der havde
fremkaldt Bestemmelserne af 1580 og 1582. Han levede først i
Forbindelse med en Datter af en Borgemester i København, Kirsten
Madsdatter, og, efter hendes pludselige Død, med den smukke
Karen Andersdatter, hvis tidligere Forlovede, Magister Glostrup,
fik Køge Sognekald og en yngre Søster i Erstatning. Det
utilladelige i disse Forbindelser pinte imidlertid Kongen. Som god
Lutheraner var han derfor meget villig til at lytte til sin Moders
og sine Søstres Raad, da de ivrigt opfordrede ham til at gifte
sig paany. De foreslog ham imidlertid Prinsesser. Men han havde
til Rigets Behov Børn nok i Forvejen; flere til vilde blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
