Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her laa intet nærmere end at vende ondt til godt ved at ægte
den, med hvem man hidtil havde levet som Viv. "En Part af
Adelen ægtede deres Boelskab, og andre flere tænkte
paa at efterfølge sligt Eksempel"[1]. Ved et saadant Skridt
blev ifølge Datidens Retsbegreber de tidligere fødte Slegfredbørn
ægte Børn og berettigede til fuld Arv efter Fader[2].
Men herved hidsedes Slægts- og Standsfølelsen.
Thi at den og den Adelsmand havde haft sin Fadeburspige
eller Mælkedeje til Slegfredviv, var saa sin Sag og kom ingen
ved. Men at gamle Slægter, en hel Stand, nu skulde blodforgiftes,
det var noget andet. Hvilke umulige Forhold vilde der ikke
fremkomme, naar Børn af Landets bedste Slægter kunde paa
mødrene Side stamme fra Gadehusmænd, have Byens Smed til
Morbroder og Tjenestedrenge, ja "vornede Sønner" til
Søskendebørn! Hver Adelsmand, der ved at ægte sit "Boelskab" havde
knyttet den Pagt, der havde Værd for Gud, skulde faa at sande,
at den ikke havde Værd for Standsfæller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>