Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Dannerkonning – Han ganger til Brudehus. – "Jeg giver
Dig det hvide Sølv – Og saa det Guld saa rød, – At Du tier
kvær, Hr. Sti Jonsøn! – Om Bruden var ikke Mø. – Jeg giver
Dig det hvide Sølv – Og saa det røde Guldbaand – Du tie
kvær, Hr. Sti Jonsøn! Om der var Tvivl iblandt." – Have I
selv Eders hvide Sølv – Og Eders Guld saa rød! – I gav mig
stolten Adeluds – Hun var saa væn en Mø. – "Er det sandt,
Du siger for mig,- - At Adeluds hun er Mø, – Da skal Torkild
Trundesøn – Udi Island for hende ikke dø"[1].
Visernes staaende Udtryk for Bruderederskens Spørgsmaal
er: "Hvor da haver I lidet i Nat – Alt med Eders unge Brud?"
– Og det forønskede Svar er naturligvis: "Vel saa haver jeg lidet
i Nat – Alt med min unge Brud."
I Visen om stolt Mettelil, hvem Dronningen af Avind har givet
Gift, lyder Brudgommens Svar paa Svigermoderens
Spørgsmaal: Hun vrides og vendes som Oksen i Kloven – Den lange
Nat kunde hun ikke sove. – Og den bekymrede Moder siger da
til Datteren: "Hør Du stolt Mettelil! Datter min, – Vil Du til
Kirken med Moder din" – "Saamænd, kære Moder! vil jeg saa,
– Jeg vil til Kirken og aldrig derfra" – hvorpaa hun føres til
Kirke og dør.
I Visen om Hr. Nielus og Hr. Tidemand, hvor denne Aftenen
forud har beskyldt Bruden for at have været hans Slegfred, faar
Morgen-Forhandlingen dobbelt Interesse, Den føres pynteligt
saaledes: Aarle om den Morgen, – Det første Dagen var lys, –
Det var danske Dronning – Hun gaar til Brudehus. – "God
Morgen, bolde Hr. Nielus! – God Morgen give Eder Gud! –
Hvor da har I lidet i Nat – Alt med Eders unge Brud?" –
"Krist signe Eder, min naadige Frue! – Alt baade for Dyd og
Ære! – Fuldt vel da har jeg lidet i Nat, - Bruden skal aarsaget
[*c: sagesløs] være"[2].
Den Skik, at Bruderedersken skulde lukke Parret inde om
Aftenen og næste Morgen komme og lukke op paany, holdt sig
længe. Endnu Dr. Otto Sperling fortæller om sit Bryllup: "Min
Kærestes Moder lukkede Døren af og tog Nøglen med sig, idet
hun sagde, at vi kun skulde blive liggende, til hun kaldte paa
os næste Morgen..;. Vi sov sødt til om Morgenen, da vor kære
Moder omtrent ved ti Slæt kom og lukkede Døren op og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
