Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En senere Tid har misforstaaet denne Skik og troet, at
Meningen blot var paa en behagelig Maade at vække Parret. I England
gaar denne Misforstaaelse langt tilbage i Tiden. Her omtales
allerede i det 16de Aarhundrede det at vække de nygifte med en
Serenade: "Brudens Godmorgen". "Brudeparret laa i Raadsalen,
hvor Kongen gav dem en Reveille, førend de var oppe", hedder
det i en gammel Beretning[1].
I Skandinavien har samme
Opfattelse fæstet Rod. Rundt om paa Landet vækkes endnu, sikkert
efter Fortids Anvisning, de nygifte i mangen Egn med Musik,
snart blot verdslig, snart som i Skaane halvt kirkelig, idet
Musikanterne her træder ind, lykønsker, læser Morgenbøn og til
Violiner istemmer en Morgensalme[2].
Dette var dog ikke den oprindelige Mening. Hensigten var en
blot retslig, nemlig næst efter at overbevise sig om, at
Brudgommen endnu var til Stede, at indhente hans Erklæring
om, at han ikke havde noget at beklage sig over, men var baade
pligtig og villig til nu at betale sit Vederlag i Form af
Morgengave. Først naar denne Erklæring i betryggende Form var
afgiven, burde Musiken falde ind for jublende at tilkendegive: Alt
i Orden.
Dette Bruderederskens Hverv var af en egen vanskelig Art og
krævede Varsomhed. Thi havde Brudgommen virkelig noget at
beklage sig over, var det næppe ønskeligt at faa sligt offentliggjort
i for mange Vidners Nærværelse. Omvendt gjaldt det om at tage
ham paa Ordet og straks have Vidnerne ved Haanden med
Hensyn til Morgengaven. Hendes Optræden faldt da i to Takter, først
ene foran Skaren for i Enrum at udspørge Brudgommen; saa et
sejrsikkert Nik til Musiken og under Pibers og Trommers Lyd:
alle Vidnerne fremad!
Folkeviserne omtaler oftere dette Morgenoptrin, i Reglen dog
kun, hvor der var noget særligt at mærke. I Visen om Torkild
Trundesøn gaas der endnu et Skridt længere tilbage, idet
Kongen her af Frygt for, at Brudgommen muligt skulde klage over,
at Bruden ikke var Mø, men havde staaet i Forhold til Torkild
Trundesøn, kommer i Forvejen til Brudehuset for at overtale ham
til ikke at beklage sig herover. Stolt Adeluds har imidlertid selv
sikret sig ved at lade sin Terne forestille Brud i hendes Sted.
"Aarle om den Morgen, – Det første Dagen var lius, – Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
