Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formanede os til at staa op"[1].
Det omtales ikke her, at Moderen om
Morgenen forelagde Brudgommen noget Spørgsmaal. Men
Bruden havde ogsaa været gift tilforn og var altsaa "Enkebrud".
*
Naar Bruderedersken gav Tegnet, stemmede Musiken i og
alle Gæsterne trængte ind i "Brudehuset" for at være Vidner
ved Overrækkelsen af Morgengaven. Ifølge gammel
nordisk Skik skulde nemlig Brudgommen give Bruden denne, naar
han stod op[2],
og alle Hensyn baade til Brud, Brudgom og begges
arveberettigede Slægt bød, at det burde være saa vidnefast som
muligt, hvori den bestod. I den forsamlede Skares Paasyn og
Paahør overgav han da enten selv personlig Bruden Morgengaven
eller forkyndte, hvis den f. Eks. var Jordegods eller lignende,
højt og lydeligt, hvori den bestod. Dette var den ældgamle
Fremgangsmaade, der skulde udelukke al Argelist. Tid, Sted og den
personlige Udførelse af Handlingen, alt omgærdede den med
Sikkerhed. Derfor gjaldt det heller ikke her at lade en anden føre
Ordet paa Brudgommens Vegne[3]. Talsmanden kunde vel faa Lov
til først at "opklappe" Morgengaven, men Brudgommen skulde
selv bag efter "aabenbarligen forkynde" den[4].
Men netop disse mange Hensyn, som her var at tage, kunde
let, naar der lagdes særlig Vægt paa et enkelt, stramme den hele
Handling til Siden og saaledes forrykke den. Et Utal af ændrede
Former, lutter Forsøg paa at gøre det bedre end godt, løb
derfor ved Siden af denne Grundform for Morgengavens
Overrækkelse.
Det kunde jo f. Eks. ikke nægtes, at Bruden ved saaledes at
bie til om Morgenen med at faa sit Vederlag, løb en vis Fare for
at blive narret, og i hvert Fald muligt kunde have opnaaet et
større, hvis hun Aftenen forud havde krævet det som Betaling
for overhovedet at gaa til Sengs. Under smaa Forhold med
snæver Synskres var dette et fuldt berettiget Hensyn at tage, ikke
mindst hvor Vilkaarene ikke forslog til at have mange Gæster
som Vidner baade Aften og næste Morgen.
[1] Dr. med. Otto Sperlings Selvbiografi,
oversat af S. Birket-Smith. S. 46-47.
[2] John Brand: Popular antiquities of Great Britain.
by W. C. Hazlitt II (London 1870) 117. -- Gulathingsloven. Paus:
Gamle Kongl. Forord. o. Privil. f. Norge I 66-67. -- Den upplandske Lov.
I Cap. IV. -- Vestgöta Lov. Gifterm. Balk. II 3.
[3] Saaledes f. Eks. bestemt
fremhævet i Forordning for Lybæk 1410: nemant van siner wegen.
[4]
Norske Magasin I 362.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0010.html
